Kunst til kirkeåret

 

LAZARUS

Denne septembersøndag langt fra kirkens festhalvår er fra gammel tid kaldt lillepåske, fordi evangeliet iflg. begge tekstrækker handler om opstandelse eller rettere opvækkelse af en død.

Ligesom i forrige søndags evangelium aflægger Jesus besøg hos Martha og Maria. Denne gang er sorgen gæst i huset. Deres bror Lazarus er død og begravet og “stinker allerede”. Søstrene græder og Jesus ligeså. Vi inddrages i de sørgendes svære samtale om død og opstandelsestro. Livlinerne er vitale Kristusord : “Jeg er opstandelsen og livet” og “Hvis du tror, skal du se Guds herlighed”. – I denne dramatiske fortælling bevæger opstandelsestroen sig fra abstrakt til konkret, fra fremtidshåb til det allerede virksomme. Evangeliet om at Kristus kalder Lazarus ud af graven, viser os hvem Gud er.

Kunstneren Christian Lemmerz ( f. 1959) kan øjensynligt skabe hvad han vil, lige indtil indblæsning af livsånden. Her har han formgivet en Lazarus, der står oprejst og stærk og med en indbydende gestus som Thorvaldsens Kristus. Samtidig er han skildret som et dødeligt menneske. Posituren er klassisk smuk, men ikke desto mindre er kroppen blotlagt med grel realisme som anatomiske bestanddele. Naturvidenskab møder bibelhistorie og  kirkekunst i denne 3,5 m høje bronzeskultur, som fra 2017 har stået foran Bispebjerg Hospital.

Jeg har på nettet i medicinsketidsskrifter.dk fundet Peter Engedals stærke foto og et citat af professor Morten Kyndrup, der fremhæver tvetydigheden som en kunstnerisk kvalitet: “Snarere end at gå den traditionelle vej og skabe den genopstandne Lazarus som et smånaivt entydigt billede på håb, har Chr. Lemmerz formået at give sin skulptur den kant og den tvetydighed, der gør, at man får trang til at studere den igen og igen. Der er også noget fantastisk smukt og rent i, at skulpturen respekterer den ambivalens, vi alle genkender, når vi besøger et hospital.”

 

DU GØR DIG BEKYMRINGER

I 1914 malede Rudolf Rud-Petersen til Adslev Kirke, Skanderborg, sit alterbillede med  ‘Jesus hos Martha og Maria’ . Billedet er smukt komponeret: Jesus har øjenkontakt med den travle Martha, til hvem han siger: “Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent”. Lyset falder fra vinduet og Kristus fint ned på den lyttende Maria, som “har valgt den gode del”.

Motivet har været uhyre populært i Danmark fra 1838 (Ditlev Blunck) og godt et århundrede frem. Det møder os på mindst 5 alterbilleder af netop Rudolf Rud-Petersen (1870-1961) og ca. 25 andre alterbilleder, mange af dem kopier. Omkring 2. verdenskrig blev det dog kunstnerisk umuligt at male sådanne genrebilledagtige tableauer med den konventionelle Jesusfigur i samtale med de stereotype søstre, den ene mere traditionelt  kvindelig og yndefuld end den anden.

Mit indtryk er, at prædikener – heldigvis – oftest tager den uundværlige Martha i forsvar. Der tales mindre om to kvindetyper og mere om to sider af enhver af os. Bekymrede og urolige er de fleste af os af mange ofte seriøse årsager, lidt selvretfærdige måske også, men evangeliet skal under alt dette åbne tilværelsens dybdedimension for os og tale trøst og beroligelse frem ved at vise os, hvad der bærer vort liv, når alt kommer til alt.

Foto: Claus Jensen

“Da over os det hele år/ sin fred han lyser gerne,/ og efter vinter kommer vår/ med sommer, korn og kerne” DDS 729 v 6

I Ubberup Valgmenighedskirke ved Kalundborg står den prædikestol, som grevinde Moltke skænkede ved kirkens tilblivelse i 1873. Dens felter, som jeg her har samlet i et billede, er bemalede med de nydeligste blomster. De fører os fra julens yndigste rose over påske og pinse til høstens modne korn.

Kirkens alterbillede er o. 1913 malet af Joachim Skovgaard. Det er en replik af krybberumsbilledet i Skagen Kirke og på loftet i Viborg Domkirke. Ubberup Valgmenighedskirke hedder da også Bethlehemskirken.

Iflg. kirkens 125års jubilæumsskrift vides idag ikke, hvem der har malet på prædikestolen. Malerens minde er måske visnet, men ikke disse blomster.

Foto: Claus Jensen

 

Fredensborg Slotskirkes loft har fra 2006 været udsmykket med Per Kirkebys kolossale maleri af forvandlingens mirakel.

Dertil bringer jeg et relevant citat fra Kirkebys bog Kursiv, udg. 2007. Kontekst er drøftelsen af en mulig altervægsudsmykning i Frejlev Kirke ved Aalborg:

“Jeg tror ikke på den direkte illustration af de bibelske fortællinger. Så universelle de end lader sig forstå (…) At den tradition er helt stivnet og død, viser blot de påklædningsmæssige problemer som disse svage historiebilleder plages af. Er dette en eviggyldig historie eller et historisk genrebillede? (…) For at lave kunst der kan opholde sig i en kirke i dag, skal der sikkert ske et forvandlingsmirakel. For det er naturligvis utilfredsstillende med et abstrakt et eller andet som kunstneren påstår har noget med sagen at gøre. Men desværre kan kun det færdige resultat vise om der virkelig er sket noget. Motivforvandlingen er ikke en intellektuel beslutning.

Men hvad er der så med den altervæg, kom nu til sagen. Det er usikker grund. Jorden, vi går på, forskyder sig. De byzantinske bjerge gnidrer rundt. forkastninger og skælv og løsrivelse. I denne tilstand af forkastelse og løsrivelse møder man “Min Gud, hvorfor har du forladt mig”. Den skælvende grund er Golgata. Træstammerne flyver genem luften. Himlen sortner til. Alt vendes om og går til. For at kunne genopstå, lutret og lysende”.

I kunstværket på Fredensborg Slotskirkes loft er der en sprække til den blå himmel!

Foto: Claus Jensen

 

ØJNENE DER SER

Johannesevangeliet fortæller om Jesu møde med manden, som i 38 år har ligget syg ved kanten af Betesda dam, de eksklusive miraklers sted. Berømt er Jesu spørgsmål til den syge: “Vil du være rask?”. Citatet er brugt eller misbrugt til prædikener om individers sygdom i livsmod eller vilje og om afgørelsens betydning. Den syges svar “jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig” fortæller omvendt den lidendes historie om en forladthed, der har brudt alt håb ned, måske til dødlignende resignation. Men her indtræffer evangeliets vendepunkt, som suspenderer spørgsmål om viljesvaghed og offerrolle: Kristus står foran den syge som hans menneske: det menneske der giver ham den afgørende hjælp, – og så kan den syge forlade Betesda Dam.

I dansk kristen kunst findes der een berømt fortolkning af motivet: Carl Blochs store maleri fra 1883, “Kristus helbreder den syge ved Betesda Dam”. Det har hængt på den store endevæg i Indre Missions hus Bethesda i Rømersgade Kbh. Idag er det et værdsat museumsstykke i Provo, USA. Ved første øjekast ser vi et billede af en hvidkjortlet Kristus, som river skjulestedet bort fra den syge for at ruske ham med spørgsmålet “Vil du være rask?”. Således set er det et konservativt billede, der bekræfter traditionelle forventninger til anskueliggørelse af Jesusskikkelsen og bibelteksten. Men Carl Bloch (1834-1890) var så meget mere end IMs feterede, formskønne bibelillustrator og den af eftertiden forkætrede ‘glansbilledmaler’. Nyere studier har henledt opmærksomheden på moderne og overraskende raffinementer i Blochs kompositioner, særligt omkring figurernes blik. Her ser vi således tæt på billedaksen en bifigur: en gammel mand sidde med en rød hat, som påkalder sig mere opmærksomhed end forbindingen om hans ben. Og det er jo dette subjekts blik fremfor hovedhandlingen, der arresterer os betragtere. Han ser måske i øjenkrogen det drama, der er ved at udspille sig ved siden af ham. Men han ser også os med bevidsthed om, at vi ser på ham! Vi inddrages som vidner, og vi kan trække øjnene til os eller…

Min kilde er den store bog om Carl Bloch, som Museet for Religiøs Kunst og Øregaard. Museum har udgivet