JERES HIMMELSKE FARS VILJE ER, AT IKKE EN ENESTE AF DISSE SMÅ SKAL GÅ FORTABT.
I mat. 18 møder vi et modbillede mod verdens etablerede magtstrukturer, Guds omvendte målestok. – Mon vi overhovedet idag kan forestille os, hvor revolutionerende dette evangelium for de små har lydt i et patriarkalsk samfund? “Størst i Himmeriget er den, der bliver som et barn”. Ringeagt dem ikke, for “Deres engle i himlene ser altid deres himmelske fars ansigt”. Det er et memento for voksne, at livet aldrig kan blive mere, end hvad det i udgangspunktet er: en Guds gave som ingen skylder sig selv.
Teksten kan høres som et opråb om ukrænkeligheden af børns livsvigtige tro og tillid, men teksten er derimod ikke en forherligelse af børns iboende egenskaber. Den er et tilsagn fra højeste sted om omsorg for små og fortabte, som har omsorg og frelse behov. – Til overflod giver denne generøse evangelietekst også lignelsen om det ene umistelige, forvildede får, som jo har givet god anledning til så megen anden kirkekunst.
Her vælger jeg et ikonisk billede af barnet. Den færøske kunstner Sigrun Gunnarsdottirs, f. 1950, har i 2013 malet sit ‘En af mine mindste’. Gunnarsdottir har trods stor tegnefærdighed og omfattende skoling krystalliseret sin stil til det helt enkle flademaleri. Hendes motivet vibrerer omkring livets grænsesituationer, hvor de balancerer mellem stilhed og drama. Barnet står på kanten og ser mod det ukendte og måske farlige. Under grønsværens bue ses et net, som er en hyppig komponent i Gunnarsdottirs billeder: et sikkerhedsnet eller et netværk?? Kunstnerens billeder viser ofte den betryggende, forklædeklædte bedstemor, som hun kalder heroisk. Med en skytsengels suverænitet bærer bedstemor over de foldede hænder Guds himmel i sin favn, og deri hviler det lille hjem. – Et andet tema hos maleren er småfugle, som undertiden associeres til Bjergprædikenens tekst om, at ingen fugl falder til jorden, uden at Gud er med den.
Billedet er set i Galleri Emmaus i Haslev.
Birgitte Bech kirkekunst 