Kunst til kirkeåret

Paul Høms glasmosaik Den tronende Kristus, 1954, Faster kirke, 
Vestjylland. Kristus er skildret med hænderne rakt velsignende 
frem mod mennesker. Foto: Claus Jensen

Lige siden den tidlige middelalder har kristne kirker været udsmykket med pragtbilleder af den ophøjede, majestætiske – men samtidig menneskelige – Kristus, som udøver sit himmelske mandat til at dømme og frikende. Disse tilbedende billeder kendes fra gyldne byzantinske mosaikker og fra kalkmalede hvælvinger så vel som fra glasmosaikker med glødende farver. Endnu i efterkrigstiden har danske kirkekunstnere nyfortolket visionen af menighedens ophøjede Herre. Jeg har valgt et smukt eksempel fra 1954 i Faster Kirke i Vestjylland, som Paul  Høm har beriget med sin ikoniske glasmosaik af Kristus i højsædet, Kristus med guddommelig myndighed. Mosaikken skildrer den ophøjede, men samtidig tilstedeværende Kristus, der velsigner med sit nærvær, her og nu.

Kristus får sæde ved Guds højre hånd, hedder det i dagens evangelium fra Matt. 22 – såvel som i trosbekendelsens mytisk-poetiske sprog. Teksten omtaler (med citat fra Ps. 110) Jesu bemyndigelse som “Guds højre hånd”: livlinen mellem Gud og Jesus. Jesus har myndighed til her at formulere etikkens essens: “Du skal elske din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind” og “Du skal elske din næste som dig selv.” De to store bud var allerede kendt fra hhv. 5. og 3. Mosebog, men Jesus nytænker etikken ved at gøre buddene uadskillelige. Kærligheden til Gud, ærefrygten og taknemmeligheden for livet, må være en kilde til menneskekærlighed; ellers er gudskærligheden misforstået. Kristus skriver så at sige korstegnet ind i etikken, således at den livgivende, lodrette akse mellem Gud og skabning uløseligt forbindes med den vandrette akse, der betegner kærligheden som et menneskeligt mellemværende. Kristus har levet som menneske blandt mennesker og kender vores nød og vores håb.

Billedkunstneren Paul Høm (1905-1994) har med sin originale, rene og meditative stil udsmykket mere end en snes danske kirker med glaskunst eller malerier  – især på Bornholm, hvor han levede en stor del af sit liv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunst til kirkeåret

Messehagel i Ilskov Kirke, tegnet hhv. syet af billedkunstnerne Aage Bruun 
Jespersen og Birte Stamp Thomsen. Den hjælpsomme kirketjener Jørgen Stilling
gav mig lov at præsentere messehagelen for kirkefotograf Claus Jensen.

Efterårsferien er over os, i min barndom kaldt kartoffelferien. Oktober giver travlhed for kartoffeloptagerne, manuelle såvel som maskinelle. I Midt- og Vestjylland finder man et centrum for kartoffelavl på Alheden ved Karup, hvor “kartoffeltyskerne” fra Sydtyskland slog sig ned, dengang de blev kaldt til Danmark i sidste del af 1700tallet. I Karup ligger i dag en iøjnefaldende kartoffelmelsfabrik, og kartoflen har været afgørende for egnens næringsliv. En rundkørsel i Karup er tilmed prydet af et billede af en kartoffelplante efter inspiration fra et ganske særligt stykke kirketekstil i den nærliggende Ilskov Kirke.
Ved hundredårsjubilæet for en snes år siden fik Ilskov Kirke denne nye, meget smukke messehagel tegnet hhv. syet af billedkunstnerne Aage Bruun Jespersen og Birte Stamp Thomsen. Klædningens ryg bærer et billede af kornsorten byg – med reference til treenigheden -, forsiden bærer et stiliseret billede af en kartoffelplante, hvilket vist er uden sidestykke.
Hvor er det en god ide, at “det daglige brød” således her har fået sin lokale fortolkning.

 

 

I Nærum Kirkes døbefont, som Erik Heide har skabt, spejles lyset fra himlen 
via Knud Lollesgaards smukke mosaikrude "Himlene, Herre, fortælle din ære" 
fra 1979. Først i 1997 blev de opr. to ruder samlet. 
Foto: kirkens præst Bruno Rasmussen.

Søndagens gammeltestamentlige læsning er Sl. 19, som har inspireret Grundtvig til at skrive den meget yndede salme. Poetiske strofer lagrer sig i hjerter, og Grundtvigs salmepoesi har givet videre inspiration til kirkekunstnere som Sven Havsteen-Mikkelsen og Knud Lollesgaard. Salmen inviterer naturligt til glaskunst, der er transparent for lyset fra himlens blå og deler dette med menigheden. Her viser jeg en sektion af Lollesgaards mosaikrude fra 1979/1997 “Himlene, Herre, fortælle din ære”, som den spejler sig i Nærum Kirkes smukke døbefont med rindende vand, en font som mester Erik Heide har skabt – tilmed med en stor sølvfisk i dybet. Knud Lollesgaard (1911-1997) er navnlig kendt for sine mange gedigne udsmykninger i danske kirkeruder.
Nedenstående billede af font og rude i deres helhed skyldes Claus Jensen.

 

Relief, som viser Jesu møde med ligfølget i Nain, hvor enken skal følge sin 
eneste søn til graven. Kunstværket findes på en fløj af hoveddøren i Skt. 
Mortens Kirke, Randers, skåret o. 1700 af Lauridtz Jensen Essenbæk. Kirken 
er umådeligt rig på træskærerarbejde. Foto: Claus Jensen

En genkendelig tragisk situation: Et begravelsesfølge med en sørgende mor. Scenen i dette smukke relief med kistebærere er hentet ud af hverdagen i Randers omkring år 1700, men overskrider tid og sted som billede af en familiekatastrofe, der ikke måtte ske. Hverdagsfortællingen får dog straks et nyt fortegn og forvandles til et evangelium ved at vise Kristi møde med ligfølget. “Græd ikke!” lød det fra Kristus i Nain iflg. Luk kap 7. Teksten fortæller det uhørte, at den unge mand fik livet tilbage, og det er ikke kun for hans egen skyld. “Jesus gav ham til hans mor”.

Opvækkelsen af enkesønnen fra Nain er et ret sjældent motiv. Flere billedværker skildrer opvækkelsen af Jairus’ yndige datter og langt flere Lazarus’ opvækkelse, som i øvrigt er samme søndags prædiketekst efter 2. tekstrække.

I Grøndalslund Kirke, Rødovre, har kunstneren Poul-Henrik Jensen i 1952 skabt en glasmosaikrude, der viser både Lazarus’ opvækkelse og nederst opvækkelsen af enkens søn fra Nain. Grøndalslund Kirke fungerer nu som sognekirke, men blev oprindelig bygget som kapel. Rudens motiv forbinder sig med tekster, der ofte citeres ved begravelser. Ved kisten er døden voldsomt konkret og opstandelseshåbet insisterende.

Mens kunsten omkring ham blev modernistisk, forblev Poul-Henrik Jensen (1905-1990) i sin stil naturalist, dog inspireret af symbolisten Ejnar Nielsen, som også er kendt for sine konkrete skildringer af dødens virkelighed.

 

 

"Se på markens liljer", udsnit af Johan Thomas Skovgaards 2. rude i 
Messiaskirken Kbh. fra 1926-. Kirken har i alt 5 meget høje glasmosaikruder 
i koret og en rund glasmosaik i vestgavlen. Her vises et af 2. rudes 7 
felter med Jesu forkyndelse som tema. Foto: Claus Jensen.

Johan Thomas Skovgaard, Joakim Skovgaards søn, levede 1888-1977 og nåede at udføre omkring et halvt hundrede kirkeudsmykninger i Danmark, hvor han fandt sin form på vej mod modernismen.

“Vær ikke bekymrede for jeres liv”, lyder det i bjergprædikenen kap 6. Bekymring er både en synd og syndens straf. Til beroligelse henviser Jesus til himlens fugle og markens liljer som eksempler på Guds omsorg og som billeder på nåden. Vi kan sænke skuldrene og leve dag for dag i tillid til livets kilde. Den skabte verden med dens mangfoldige skønhed bringer os glæde og fornyer vort livsmod. – MEN når jeg i dag ser på himlens fugle og markens blomster, sker der det modsatte, at bekymringen melder sig! Biodiversiteten reduceres fatalt. I stedet for at omgås den givne verden med tak og nænsomhed, har mennesker hovmodigt taget den i besiddelse som et objekt for hæmningsløs udnyttelse og som en skraldespand. Der er en lige linje fra det at “samle sig skatte” og “tjene Mammon”, som evangeliet advarer imod, til den ødelæggelse af livsgrundlaget, som nu rammer os selv. Vi har opført os, som om vi ejer livet. – Men som Benny Andersen lærte os at synge:… “Livets sol er min den sidste del af livet, for som solfanger er jeg nu begyndt at forstå, at Alt og Intet er os givet”… (Fra Sang til forårssolen)

Johan Thomas Skovgaard har 1931 malet et tilsvarende motiv på lærred til Durup Kirke ved Viborg, men han fortjener først og fremmest at blive æret som glaskunstens mester: I hans rude gløder den røde blomst så vel som Jesu kjortel i smuk kontrast til andre varme farver. Kunstnerens glasfarver er intense, og han skaber med sine farver, indrammet af klare konturer, en række enkle og anskuelige billeder. Gå ind i Messiaskirken og sæt god tid af til at se på den overdådige glasmosaikkunst.

I Johan Thomas Skovgaards billede ser vi Jesus på vejen med tre disciple. Rejsetasker og stave viser, at de er på vandring. Situationen her, hvor Jesus naturligt henviser til de luerøde kejserkroner, er således taget ud af bjergprædikenens sammenhæng

En lang række moderne kunstnere skildrer fuglene, også som metafor for menneskelivet, men sært nok er det fine motiv med markens liljer sjældent i dansk kirkekunst.

.

Johan Thomas Skovgaard: "Se på markens blomster" 1931, 
maleri i Durup kirke ved Viborg. Foto: Claus Jensen