Olivia Holm-møller (1875-1970) "Barmhjertighed", 1934-47, Askov Højskoles Festsal
Kirkeåret slutter med lignelsen om verdensdommen, iflg. Matt. 25 fortalt af Jesus kort før hans lidelseshistorie. Vi får i billedlig form det overordnede og afgørende perspektiv på, hvordan et godt eller et ondt menneskeliv leves. Det handler om menneskers mellemværende: livet med eller uden barmhjertighed. Etikken her er ikke bare en tosidig relation, for Gud er altid part i menneskers indbyrdes historie. Det epokegørende er ikke billedet af Gud som overvågeren, der fra en ophøjet position fører regnskab. Sådan et billede kendes i de fleste religioner. Det epokegørende i kristendommen er, at Gud er inkarneret i det medmenneske, som har hjælp behov. Guds nærværelse hos mennesket kan ikke udtrykkes stærkere end med ordene “jeg var sulten, og I gav mig at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig …. Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig”… Sådan kender kristendommen Gud.
Som jeg ser det, kan evangelieteksten reflekteres i Olivia Holm-Møllers maleri “Barmhjertighed”, som findes i Askov Højskoles Festsal. Olivia Holm-Møllers lange liv fra 1875 til 1970 satte frugt i egenartede, ekspressionistiske og eksplosivt farvestærke malerier. Dette hører hjemme i en stor serie kaldet “Slægten”, malet 1934-47. Det viser menneskelivets grundlæggende vilkår – især med udgangspunkt i kvinders liv. Her skildres næstekærlig omsorg med mad, klæder, besøg hos en skrøbelig gammel, hjælp til et barn… Midt i billedet ses omsorgsfunktionen malet symbolistisk-abstrakt som et mangearmet eller -vinget væsen.
Birgitte Bech kirkekunst 