Joakim Skovgaard: Jesus taler i synagogen i Nazaret, 1914, Herning Kirke
Iflg. Luk. 4 får Jesus ordet i sin barndomsbys synagoge. Han slår op på Esajas’ lykkelige profeti om et nådeår, hvor Herrens salvede Messias fyldes af Guds Ånd og bringer trøst til fattige, frihed til fanger og undertrykte samt nyt syn til de blinde. Sensationelt læser Jesus sig selv ind i teksten som nådeårets virkeliggørelse: “I dag er det skriftord, der lød i jeres ører, gået i opfyldelse”. Store ord! “Alle gav de ham deres bifald”. – Men nådens virkninger er ikke altid til at få øje på, og stemningen i rummet skiftede hurtigt fra begejstring til et raseri, som endte med at fordrive Jesus fra egnen.
Der findes i dansk kirkekunst nok kun ét hovedværk, som fortolker dette evangelium til 1. søndag i advent efter 2. tekstrk. Joakim Skovgaard malede det kort efter afslutningen af den enorme opgave med at iklæde Viborg Domkirke den fulde bibelhistorie med hovedvægten på den opstandne Kristus’ befrielse af de døde. – Maleriet til Herning Kirke blev til i året 1914, samme år hvor to af malerens sønner en sommermorgen omkom ved en drukneulykke på Roskilde Fjord, og han i begravelsestalen sagde, at “vi behøver ikke vide alle ting her”…
I dette oliemaleri fylder Skovgaard et afgrænset rum med dirrende liv. Der er detaljerede karakterstudier af bipersoner, specielt af Skovgaards assistent Niels Larsen Stevns, som i forgrunden vender sig om mod os. Niels Larsen Stevns har udført billedrammen. Maleriet fortolket det afgørende øjeblik, hvor Jesus lukker bogen for at tale om sig selv som opfyldelsen af det messianske håb. Han står der rank og samlet, mens forsamlingen af bysbørn sidder anspændt koncentrerede, lige før stemningsskiftet fra begejstring til vantro. Indskriften under alterbilledet lyder: “De priste ham alle og undrede sig over de livsalige ord, der udgik af hans mund”. Ved at skildre Jesus i billedrummets akse. så rødklædt og lysende, mellem de majestætiske søjler, proklamerer Joakim Skovgaard ham som frelseren: Vær velkommen Herrens år!