Kunst til kirkeåret

 

Foto: Claus Jensen

Efter Stefans dag (2. juled.) vender vi tilbage til julens fortællekreds: Vi er fremme ved julesøndag, også kaldet ‘de gamles søndag’, hvor Simeon og Anna modtager Jesusbarnet med familie i templet. Ved dette møde erfarer de trofaste gamle efter et langt liv i bøn, at Gud har fuldbyrdet deres liv: “Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord. For mine øjne har set din frelse”…  Det er ord at spejle sig i også for os, måske med julesalmer som medium: …”O, måtte vi kun den glæde se,/ før vore øjne lukkes”…(DDS 99,8)

Den nordtyske billedskærer Hans Brüggemann har omkring 1520 skåret en flot, flot altertavle med motiver fra Jesu barndom. Det pragtforgyldte værk af usædvanlig høj kvalitet stod muligvis frem til reformationstiden på Børglum Kloster, men pryder nu Gjøl Kirke, Jammerbugt. Omkring tavlens hovedfelt med Kongernes tilbedelse ses mindre relieffer, bl.a. Fremstillingen i templet, hvor Simeon holder Jesusbarnet i sine arme.

 

To senmiddelalderlige Skt. Stefansfigurer fra Lunde Kirke, Varde, den første indgår i altertavlen.

 

OG DET SKETE I DE DAGE…

Skærupmesteren, Horsens hospitalskirke

Møgeltønder Kirkes hvælv er den skønneste rosengård med yndefulde billeder af bl.a syngende og musicerende engle, de hellige trekonger og grupper af salige. Kalkmalerierne, som i udgangspunktet blev malet i 1500tallet, formentlig kort efter reformationen, var stærkt medtagne, men blev så i slutningen af 1800tallet ny/genmalet af August Wilckens.  Kirken er af flere grunde en rejse værd. Claus Jensen har fotograferet.

Kan man finde yndigere akkompagnement til Grundtvigs adventssalme “Blomstre som en rosengård”, som er stærkt inspireret af Es 35, den gammeltestamentlige læsning til 3. sønd. i adv.?

EN ENGEL SPØRGER – OG FÅR SVAR

“Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?” – Spørgsmålet, om Jesus virkelig er svaret på menneskers bønner, er det spørgsmål der kan stilles på hele den søgende menneskeheds vegne. Iflg. Matt 11 afsendes det påtrængende spørgsmål til Jesus fra den fængslede Johannes Døber på Herodes dødsgang. Jesus svarer ikke med Ja eller Nej, men med en henvisning til, hvad hans ledsagere kan høre og se: “Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for de fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig”. Svaret er ikke et facit, men en forkyndelse, som kan modtages med forargelse – eller med tro. Undertoner klinger med fra profeten Esajas’ henrykte messianske tekst (Es 35), som Grundtvig har taget under kærlig digterisk behandling i adventssalmen ‘Blomstre som en rosengård’

Evangelieteksten Matt 11 vender også projektøren mod Johannes selv, døberen og dommedagsprædikanten. Jesus giver ham rang af en Guds engel (= sendebud): “Det er om ham, der står skrevet:’ Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig” (citat Malakia). Iflg. Johs 1 identificerer Johannes sig: “Jeg er ‘en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej,’ som profeten Esajas har sagt.” – Denne dybt interessante historiske skikkelse var på mange måder en parallel til Jesus. Deres fortællinger føjes i evangelierne smidigt sammen ved, at Johannes tildeles den underordnede rolle som ham, der ikke blot døber Jesus, men peger hen på Kristus som “Guds lam”.

Specielt i adventstiden insisterer kirken på at give Johannes rum som netop forløberen, som overgangsfiguren. Jævnfør Johannes’ replik iflg. Johs 1,27:…”midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig at løse.”

Vore nulevende traditioner giver ikke megen plads til Johannes, men i ældre kirkeudsmykninger figurerer han i rigt mål: I middelalderen var han æret som martyr og den største helgen ved siden af Maria.

Selvom de yderste fløje er gået tabt, er altertavlen i Ruds Vedby Kirke, Sorø, en flot senmiddelalderlig præsentation af Johannes og hans liv. På de bevarede fløje ses 4 scener af Johannes liv, der skal læses med uret: 1. Johannes døber Jesus i Jordanfloden, 2. Johannes fængsles af tre vagter for at have irettesat kongehuset, 3. Johannes halshugges knælende, mes Salome, den dansende prisesse, ser til, 4. På et fad frembærer hun Johannes hoved til Herodes og Herodias. I altertavlens hovedfelt ses en kraftfuld Johannes tronende, klædt i asketens kamelskind (inkl. hoved), vendt mod Gudslammet som Kristussymbol. Her finder vi også en fin, lys engel, som hædrer ham med en tredobbelt martyrkrone. Johannes flankeres af Esajas og Zakarias, Johannes gamle, profeterende far. – Den fremragende tavle blev o. 1500 betalt af Kirstine Rosenkratz fra den nærliggende herregård og stafferet af Hans Lauridsen fra Næstved. Billedskærerens navn er næppe kendt.

I Holckenhavn Kapel findes en bemærkelsesværdig overdådig efterreformatorisk udsmykning med relieffer, som bl.a. viser Døberen i færd med at stille spørgsmål til Jesus gennem fængselstremmer. Kapellet er desværre lidt svært tilgængeligt.