JESUS BEDER I GETSEMANE HAVE
1836 malede Adam Müller sin (fhv) altertavle til Øsby kirke, Haderslev.
FADER, OM DU VIL, SÅ TAG DETTE BÆGER FRA MIG. DOG SKE IKKE MIN VILJE, MEN DIN!
Ved skærtorsdagens indstiftelse af nadveren forudsiger Jesus både Judas’ forræderi og Peters fornægtelse. Derefter går han til Getsemane ved Oliebjerget sammen med de nærmeste, som han beder våge sammen med sig. Alligevel falder disciplene i søvn. I sin ensomhed og dødsangst knæler Jesus på jorden og anråber Gud om skånsel. Som et ekko af Fadervor slutter hans bøn dog med: “Ske din vilje”. Sjælekampen om lidelsens mening eller meningsløshed skrives i evangelierne derved ind i den større fortælling om Guds frelsesplan. Lukas (alene) tilføjer en sætning om, at en engel viste sig for Jesus og styrkede ham. – Judas er allerede på vej med ypperstepræstens vagter og arrestordren.
På Adam Müllers maleri ser vi midt i billedmidten Kristus med en åben bedegestus og ansigtet vendt mod en metafysisk lyskilde. Tv i forgrunden ses sovende disciple, i baggrunden Judas og hans følge under månen.
Bønnen i Getsemane er et af 18tallets allerhyppigste motivvalg til alterbilleder, både hos Eckersberg og hos mange af hans elever så som Müller. Det er tid at slippe såvel barokkens patetiske dramatik som den tørre rationalisme til fordel for forkyndende billeder med en stilfærdig inderlighed.
Figurmaleren Adam Müller (1811-44) udførte billedet til Øsby Kirke i 1836. Han var bispesøn, men mindre interesseret i boglige studier, blev en hædret elev af C. W. Eckersberg, men også påvirket af J. L. Lund og nazarenergruppen i retning af from idealisme. Müller nåede at færdiggøre en halv snes værker med kristne motiver, hvoraf hovedværket til reformationsjubilæet “Luther på Rigsdagen i Worms” nu kan ses i Helligåndskirken på Strøget. Det lovende kunstnerliv blev kort. Tuberkulosen lagde den kun 32årige Adam Müller i graven.
Birgitte Bech kirkekunst 