Mariæ bebudelse, Johan Ludvig Geberhardt Lund,1840, Skt. Mariæ K. Helsingør. Foto: Claus Jensen
LAD DET SKE MIG EFTER DIT ORD!
Mellem fastetidens dæmonkamp og påskens voldsomme drama er den lyse Mariæ Bebudelsesdag som en balsam for sjælen, så velgørende med englens nådefulde hilsen og den vordende moders accept. Den lille Marias gudhengivenhed overkommer forskrækkelsen ved den ellers uoverkommelige opgave, sådan! – Hvad vi så end tænker ved det aldeles utænkelige begreb jomfrufødsel og dets sindrige tekst- og dogmehistorie, bekræfter vi som kristne, at Helligånden møder os i netop dette barn, hvorom alting er. Vi tager taknemmeligt imod den fine fortælling, sådan som vi tager mod liljerne i haven, det livgivende forår og sommertidens lysere dage.
Bebudelsesbilleder har kirkekunsten aldrig savnet: I middelalderen fulgte de med Mariadyrkelsen, og – i modsætning til mange andre Mariabilleder – overlevede de naturligvis reformationen i kraft af forankringen i trosbekendelsen. Hos Luther blev Maria ikke genstand for dyrkelse, men bærer af det budskab, at et jævnt og almindeligt menneske er brugbart for Gud.
Nedenfor viser jeg to danske bebudelsesfremstillinger fra 1700tallet, ovenfor et guldalderbillede fra 1840.
Med den danske guldalder fra o. 1810 blomstrede kirkekunsten op med et udvidet motivrepertoire. Fornyelsen var tiltrængt efter århundreders fattigdom på kunstnerisk fornyelse, bortset fra de tidligere omtalte epitafier og emblematiske billeder. Tidens to førende kunstnere blev Johan Ludvig Geberhardt Lund (1777-1867) og C W Eckersberg (1783-1853), der fra 1818 sideløbende beklædte professorater ved det danske kunstakademi. Begge malere søgte inspiration i Rom, hvor de bl.a. studerede Rafael, og hvor Thorvaldsen allerede havde etableret sig. Begge fik mange opgaver med danske altertavler. Deres fagsyn og stil udviklede sig dog vidt forskelligt: Eckersberg bevægede sig gennem naturstudier i retning af en moderne realisme, helst uden overnaturlige effekter. J L G Lund var derimod i udtalt grad idealismens maler, som suspenderede naturalismen for at skildre idealbilledet i troskab mod den religiøse tradition. Lund var som Constantin Hansen, Heinrich Eddelien og flere andre danske malere tiltrukket af den broderskabslignende gruppe nazarenerne i Rom, som dyrkede den enfoldige fromhed i det katolske italienske maleri fra senmiddelalder og tidlig renæssance. ‘Troens stil’ kalder vi denne konserverende bevægelse. Den italienske inspiration lyser ud af Lunds bebudelsesbillede med jomfruens næsten æteriske, spæde skikkelse og lille, blege ansigt. Den blide engel kommer med liljegrenen som Marias uskyldssymbol. Vi genfinder andre italienske træk i det ‘perspektiviske’ flisebelagte gulv og den dobbelte vinduesåbning (Kristi to naturer) ud mod det sydeuropæiske landskab. -Bebudelsens Maria har nedslagne øjne og aldrig øjenkontakt med Gabriel. Troens hengivelse og undfangelsen er jo indre begivenheder. – Lige som håbet om, at Kristus med troen må vokse i os.
Gråsten Slots loft i barokstil. Foto: Claus Jensen
Alabasterrelief med bebudelsesmotiv, 1755 indsat i altertavle i Rostrup Kirke, Mariagerfjord. Foto: Claus Jensen
Birgitte Bech kirkekunst 