Skærtorsdag – Nadverens indstiftelse

1829 Eckersberg Nadveren, Kgs Lyngby kirke, tidl tavle. Måske nationalmuseet .jpg

C W Eckersbergs nadverbillede fra 1829 tjente indtil 2012 som altertavle i 
Kgs. Lyngby Kirke. Det er i sig selv et værdifuldt billede, men et dårligt 
'match' med kirkens dominerende gotiske kalkmalerier. 
Efter at Chr. Lemmerz smukke marmorskulptur indtog kirkens kor, bliver 
Eckersbergs alterbillede opbevaret på Nationalmuseet.

“FRA NU AF SKAL JEG IKKE DRIKKE AF VINTRÆETS FRUGT, FØR DEN DAG JEG DRIKKER DEN SAMMEN MED JER I MIN FADERS RIGE”…

Fra jødernes påskemåltid er Jesus fortrolig med, at måltidets elementer har en mytisk, fællesskabsdannende symbolværdi, bundet til fortællingen om jøderens udfrielse. Nu tilføjer Jesus er ny betydning af brød og vin, bundet til fortællingen om hans eget offer af liv, legeme og hjerteblod. Det er en fortælling, som åbner sig mod evigheden, idet vinen iflg. Mattæus drikkes som en forsmag på Guds riges fest. Selvom Jesus er bevidst om forestående forræderi og død, er det ikke angst, han taler ind i de tilstedeværendes sind, men trøst  – idet han velsigner dette sansbare tegn for glæden, som Gud og mennesker i evighed skal være sammen om.

Jeg har valgt et maleri fra 1829 af C. W Eckersberg (1783-1853) af den sidste nadver, hvor Jesus står og holder sin afskedstale for de tolv, der sidder omkring et ovalt bord med hvid dug. Jesus taler både til disciplene og til Kgs Lyngby Kirkes menighed, idet han viser hen til sit løftede vinbæger. De opmærksomme og alvorlige mænd er portrætteret med stor individualitet. Den unge Johannes lyser af hengivenhed. De fleste ansigter er belyste, kun den mørke Judas bøjer sit ansigt væk fra lyset. Der er noget særligt på færde med lyset i dette billede. Det kan næppe forklares ved den søvnige loftsbelysning eller dennes refleks fra dugen. Med den ikonisk frontale Kristus i midteraksen og med det lys fra ham, der genfindes i de troendes ansigter, fremtræder billedet ophøjet og sakralt.  Eckersberg malede med omhu 22 alterbilleder, om end andre genrer havde hans større interesse.

Johan Ludvig Heiberg, der lige som nazarenergruppen i Rom havde smag for ‘katolske’ motiver med synliggørelse af det guddommelige, kritiserede Eckersberg for at male Jesus som ordets forkynder, hvor det virksomme ligger i det, der siges. – Man må medgive Heiberg, at der i 1800tallet skabtes mange ‘replikbilleder’, som en mindre bibelstærk kultur vel ikke har så let ved at afkode. – Men Eckersberg var for nøgtern til den fromme,  katolsk inspirerede ‘troens stil’ og pointerede, at tro ikke er en malemetode, og at der faktisk var sket fremskridt i kunsten siden Rafael.  Eckersberg fik betydelig gennemslagskraft hos en hel generation af danske kunstnere, som blev undervist i at male hverdagens motiver med naturefterlignende portrætter, skikkelser, landskaber, mariner, skyformationer og ikke mindst byprospekter og rum med perspektivisk konstruktion.

Nedenfor viser jeg et ældre nadverbillede fra 1600tallet, hvor altertavlens predella viser jødernes påske og den kristne påske side om side. Selve altertavlen er oprindeligt en reformatorisk katekismustavle med en kombination af tekst og korsfæstelsesbillede. Kun hovedfeltet er bevaret, men dette er  så til gengæld sat ind i en pyntelig barokramme med adelsvåben fra 1703. Hele herligheden, der altså er blevet til over et par århundreder, befinder sig i Volstrup Kirke, hvor den er fotograferet af Claus Jensen.

1600tallet jødisk og krisen påske, predella under Volstrup Kirkes altertavle, Claus Skærmbillede 2019-04-04 22.50.26.png

1600tallet fløjtavle omdannet 1709 Volstrup Claus DSC02562.jpg

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s