Langfredag – tidligt om morgenen

1858 Jørgen Roed "Ecce homo", Sommersted Kirke, Haderslev, foto Claus Jensen

“Han blev knust for vore synder… ved hans sår blev vi helbredt”… Sangen om Herrens lidende tjener Esajas 52 er den gammeltestamentlige læsning til langfredag. Den jødiske profettekst fortolkes i et kristent perspektiv som et prototypisk digt om Jesu stedfortrædende lidelse, ja næsten som en gammeltestamentlig drejebog for evangeliernes lidelseshistorie. Det er denne tekst, der er citeret i indskriften under alterbilledet fra Sommersted Kirke.

Tanken om den skyldfris lidelse på de skyldiges vegne forløfter vi os på. Men lidelsen findes overalt i vor verden, og vi gør hele tiden hinanden til syndebukke – i den mindre skala med mobbeofre, i den store skala som ofre for folkedrab. Den torterede Jesus bad for bødlerne: “Fader tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!” Kristus lærte os, at Gud ikke er hævnens Gud, men har sat Jesus i verden som forsoningens tegn. Kan Jesu lidelse lære os at se, at vi ikke har Gud i ryggen, men har Gud foran vore øjne, når vi er medskyldige i, at mennesker bliver mishandlet?

Lige forud for langfredagens prædiketekst fortæller Mattæus at Pilatus ikke fandt nogen skyld hos Jesus, men dog overgav ham til henrettelse og til tortur i paladsgården: “Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød kappe omkring ham. Og de flettede en krone af trone og satte den på hans hoved og gav ham et rør i højre hånd; og de faldt på knæ for ham, drev spot med ham og sagde: ‘Hil dig jødekonge!’ Så spyttede de på ham og tog røret og slog ham i hovedet med det.” 

ECCE HOMO! Se, hvilket menneske!

Skildringen af den torterede Jesus har været et vigtigt  andagtsbillede i middelalder og renæssance, og som udvidet figurbillede var det et motiv for historiemalerne, – men det var faktisk et utypisk motiv i den danske guldalder, der søgte lysere temaer. Portræt – og genremaleren Jørgen Roed (1808-88) spændte motivmæssigt usædvanligt vidt. Han søgte på sit lange studieophold i Italien inspiration hos renæssancemalerne og i den katolske mangfoldighed af motiver fra Jesu fødsel til lidelsen og opstandelsen. Hele dette traditionelle motivregister omsatte Jørgen Roed gennem et langt liv i en lang tække altertavler til danske kirker, hvor han til forskel fra de fleste samtidige også skildrede Jesu tortur, korsbæring og korsfæstelse.