Kunst til kirkeåret, 6. sø. eft. trin. 2. rk. – Den rige unge mands skat

Hvad er dit ultimative anliggende? – Hvad er eksistentielt mest afgørende for dig? I søndagens tekst sættes scenen med en rig unge mand, der går til Jesus for at få anvist, hvordan han skal leve med det evige liv for øje. Jesus svarer indledningsvis fhv. ufarligt med henvisning til bekendte bud om mellemmenneskelige forhold, inkl. næstekærlighedsbuddet. Vi aner uråd, da den unge mand glat påstår allerede at overholde alt dette, – og så kommer rystelsen: ”Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige”… ”Og kom så og følg mig!” Udgangen på samtalen er såre realistisk: ”Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende”. Derefter sammenlignes en rigs indgang i Himmeriget med kamelens vej gennem et nåleøje, til forfærdelse for også disciplene, for ”Hvem kan så blive frelst?” – –

Fra min studietid mindes jeg en løs diskussion studerende imellem om vores respektive yndlingstekster: En idealistisk medstuderende udvalgte netop teksten fra Matt. 19 på grund af dens radikale etik og uforfærdede konfrontation med de rige – i en verden med ubegribelig fattigdom. Jeg selv kunne dengang nok vælge den samme tekst, men med den pointe at tekstens unge mand måtte vækkes af sin selvretfærdighed og erkende, at hans – som alles frelse – er afhængig af Guds nåde, og – som teksten så befriende slutter: ”For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.”  – Vi kan jo ikke blive fuldkomne, og vi skal vel ikke alle gå rundt som tiggermunke, men hellere betale vores skatter til almenvellet, hvis vi da ikke venter verdens undergang en af de nærmeste dage. Gudskelov er vores frelse Guds sag! – Men spørgsmålet bliver hængende: Hvor er din skat? Hvad er dit ultimative anliggende? Kan Gud, for hvem alt er muligt, ikke også løfte os ud af vores grasserende dyrkelse af penge?

Mig bekendt er der i dansk kirkekunst kun to altertavler – eller forhenværende do., der direkte har dagens tekst som motiv, begge brugt i mine tidligere opslag til dagen. – Jeg var et øjeblik fristet til denne gang at vælge et godt foto fra Euroman’s artikel om Rolex-ure, som viser en velklædt herre siddende med et Rolexur på armen og foldede hænder. – Men tilbage til Lorenz Frølichs maleri fra 1890, som i 71 år var altertavle i Ubberud Kirke, Odense. Maleriet er et sent værk af den nationalromantisk sindede Lorenz Frølich (1820-1908), der var skolet i fransk realisme, men bedst kendt som fænomenal illustrator af nordiske myter, sagn og eventyr. Frølich ville helst kalde sig historiemaler, og dette hans arbejde med det bibelske motiv er da også et historiemaleri, hvor han søger at indfange et bibelsk miljø i et meget komplekst billede af landskabsprospekter med Jerusalems arkitektur og diverse antikt klædte mennesketyper: I billedets midterakse ses Jesus frontalt med et fjernt blik, stående på en repos på alfarvej, hvor folk passerer, tv. ses vor slukørede ridder af den bedrøvelige skikkelse, i gruppen omkring Jesus en ung mand spændende sin sandal og personer med et ekstatisk, et skeptisk eller et afværgende udtryk – og så th. en ufravendt opmærksom ung discipel (Johannes?), der som forbillede for menigheden i Ubberud lytter til budskabet om at ”gå ind til livet” med ”en skat i himlene”. Foto: Claus Jensen. –  For overskuelighedens skyld bringer jeg her et udsnit af maleriet, som i sin helhed kan ses på min hjemmeside https://kirkekunst.net.K    

Nederst ses hele alterbilledet, som Frølich med reference til Lukasversionen kaldte ‘Den rige rådsherre’. Jævnfør Ussings ramme Ussings ramme, som henviser til alle de tre evangelier, der bringer fortællingen.