Kampen med tvivlen fortsætter efter påske. Her møder vi så Johannesevangeliets uundværlige historie om tvivleren Thomas, som modstræbende indhentes af påskeevangeliet. Fortællingens befriende pointe er, at det ikke er Thomas der finder Kristus, men Kristus der finder Thomas. Kristus selv indfinder sig med fred og omsorg hos de frygtsomme disciple. Thomas’ velargumenterede vantro væltes omkuld i det øjeblik, han erfarer den opstandnes nærvær, netop der. Tilbage står bekendelsen: “Min Herre og min Gud!”
Konventionelle fremstillinger af mødet mellem Kristus og den vantro Thomas kan man godt finde i dansk kirkekunst, fx centralt i Øster Skerninges meget værdsatte altertavle, som jeg til påskedag viste på min hjemmeside https://kirkekunst.net/Kunst.
Imidlertid vover jeg nu i stedet at vise et værk af den bemærkelsesværdige multikunstner Kaspar Bonnens (f. 1968). Hans installation “Passage” præsenterer en ‘livagtig’ menneskefremstilling i silikone, ægte hår o. a. materialer. I 2012 blev værket stillet op i Køge Kirke som led i KØS’s berømmede udstilling ‘Når kunsten går i kirke’, også præsenteret i kunstmuseets fine katalog, hvorfra jeg har hentet mit foto. Da Kaspar Bonnen blev afæsket en bibelsk reference, nævnte han Thomas Didymos som ikonet for menneskets tvesind, splittelsen mellem vantro og tro.
I de måneder installationen “Passage” befandt sig i Køge Kirke, sad jeg undertiden som kirkevært og betragtede den – i timevis. Jeg må indrømme, at jeg først i Søren Kierkegaards jubelår 2013 fik AHA-oplevelsen: Det er jo et billede af “troens spring” – ud på troens dyb! Jeg tolker den stående person med det skeptiske udtryk og de lukkede hænder som repræsentant for menneskets ønske om at være i kontrol. Som helhed danner skulpturen et kors. Tværgående vises sindets anden side med den vandrette person, som udviser en åben gestik og er klædt i varme farver. Jeg tyder hans overgang således, at han nu erfarer, at han ikke er selvberoende, men eksistentielt og åndeligt set må lade sig bære. Nedenfor ses Eigil Brandborgs gode foto, som giver en lidt anden vinkel:
Birgitte Bech kirkekunst 