Kunst til kirkeåret

Helligtrekonger 2. rk. – Lyset

I helligtrekongertiden tager vi pejling af LYSET. Længselsfuldt tæller vi de minutter, hvormed lyset dagligt får mere magt i den natur vi er indfældet i, først umærkeligt, men det kommer! –

I kirkeåret har lyset sprog. I kirkeårets 1. tekstrk. beretter Matthæus om Betlehemsstjernen, der ledte de vise mænd. I overført betydning stråler ledestjernen for alle troende, som Grundtvigs ‘Dejlig er den himmel blå’ har sunget ind i det danske DNA. –

Iflg. 2. tekstrk. forkyndes Kristus selv som livets lys i det fremmeste af Johannesevangeliets jeg-er-ord: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” – Lyset ER, og lyset lever som bibelens stærkeste symbol: Skaberen sagde: Der blive lys! Johannesprologen kalder Kristus det lys, som mørket ikke greb, eller ikke fik bugt med.

De bibelske grundfortællinger, symboler og metaforer fx om lyset er naturligvis fundament under kirkekunstens billeder, men i vores danske kirkeliv er der yderligere en særlig mellemregning, og det er salmerne. Salmerne forkynder, at livsrejsen er lysvendt! Poetiske strofer giver vore sansede erfaringer af lyset en mer-betydning: ”I østen stiger solen op, den spreder guld på sky”… , ”Lysets engel går med glans gennem himmelporte”…,  ”Hos dig er livets det evige væld, og lys i dit lys skal vi skue”…,”Se, nu stiger solen af havets skød”. Sidstnævne yndlingssalme af Jakob Knudsen indeholder det uforglemmelige udtryk: ”lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind”. Poesien trænger bag om de sansede erfaringer af naturens lys ind til Guds riges åbenbarede lys som et åndeligt lys.

Kirkens billedkunstnere har tilsvarende søgt at indfange og reflektere det fysiske og det åndelige lys: Østvendte glasruder gløder i dagslys, forgyldte skulpturer reflekterer lys fra tændte kerter, altertavler viser palettens flammende nuancer. Lys fryder øje og sind og viser ud over sig selv som budskab ikke bare fra en kunstner, men fra kilden til alt lys. –

Peter Brandes’ døbefont fra 2012 i Nørremarkskirken i Vejle fanger lyset med livets vand i det strålende sølvfad, hvis centrale smykke – og bundprop – er den gyldne ottetakkede Betlehemsstjerne, som også er et evighedssymbol. Foto er hentet fra kirkens hjemmeside, ledsaget af teksten: “Den glæde, som kom til jord med barnet i krybben, er den glæde vi er samlet om i kirken, og som ligger bag hele værket”. For den erfarne kirkekunstner åbner guldet “et sakralt rum”. Peter Brandes forklarer, at “et almindeligt spejl giver genskin af personer og genstande”, men “guldet spejler kun lyset. Kristus er verdens lys. opstandelsen kan kun skildres som genskær.”

GODT NYTÅR! Nytårsdag 2. tekstrække – Bøn

Du ønskes GODT NYTÅR med Hans Bergs “Døren” som kan være vores symbol for det, der venter os forude.

Den patinerede kobberskulptur på altervæggen fremhæver den vertikale bevægelse i rummet og i sindet. Porten er prydet med et lille forgyldt kors og fremtræder således som håbets og troens port, en port til det ukendte, der alligevel for den troende er fortroligt, fordi Kristus forud har gået vejen gennem liv og død. Hans Bergs smukke og enkle udsmykning fra 1989 klæder eminent den lyse, moderne Lystrup Kirke, så helheden i rummet er rolig og meditativ, netop som en stille bøn. Foto: Claus Jensen.

Bøn er temaet for Nytårsdag iflg. 2. tekstrk.: Jesus lærer alle Guds børn at bede Fadervor, den tillidsfulde bøn til hans far og vores far. Det er bønnen, som gives i dåbsgave, og som vi har med os overalt, også i enrum derhjemme: …“når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte”….

Allan Skuldbøls maleri: “Bøn” viser med ekspressive farver, hvordan der med bønnen kan skabes et helligt rum omkring den enkelte bedende.

2. juledag – Korset under englekoret

2. juledag synger vi stadig julesalmer, men prædiketeksten chokerer som forstyrrelse af julefreden med sit radikale budskab om kristendommens uomgængelige kors. Kirken ærer netop 2. juledag Sankt Stefan, den første kristne martyr. I første tekstrk. berettes om, hvordan Stefan som det tidligste kristne blodvidne blev stenet til døde for at bekende troen på Kristus. Anden tekstrækkes strenge evangelium går videre med temaet, at troen kan koste. Vi ved det jo godt: Eksempler på overgreb mod kristne er kun alt for aktuelle i Mellemøsten og Asien; kristendom er i dag den mest forfulgte af verdensreligionerne. Iflg. Matthæusteksten forudsiger Jesus forfølgelse og pointerer troens karakter af valg, som også kan være et fravalg: “Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd”. Gudsrelationen er det absolutte, som gør andre relationer relative. Den ‘horisontale’, hildede forkærlighed for familie, stamme og hjemlig kultur er relativ i forhold til den ‘vertikale’, evige alkærlighed. – Iflg. Luk 11 blev Jesu mor Maria hyldet af folkeskaren: “Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede”, hvortil Jesus svarede: “Javist! Saligt er de som hører Guds ord og bevarer det!”. – I julen har vi hørt om de glæder, Maria har gemt i sit hjerte; siden møder vi Maria som sorgens moder. -Dagens tekst Matth. 10 maner til offervilje og mod hos troende, men også trøst til de forfulgte og sørgende: “Den der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig.”

Maleren Frans Schwartz (1850-1917) favner yderpunkterne i Marias liv med altertavlen i Vor Frue Kirke i Aalborg. Det centrale motiv er den lidende Jesus, med ansigtet vendt mod menigheden, rødklædt, tornekronet og spottet af en ophidset folkemængde. Han er indrammet af to Mariabilleder – en reference til den oprindelige middelalderkirkes navn Vor Frue. På altertavlens fløje ses mod nord den unge Maria med blikket vendt op og ud efter bebudelsesenglens besøg. Mod syd ses den ældre Maria med blikket sænket i sorg over sønnens lidelser. Man kan tænke på den katolske tradition for at betragte Marias 7 glæder og 7 smerter. – Øverst ses et kor af smukke og inderligt alvorlige engle i tilbedelse af Jesu offer, konkretiseret i nadverens elementer. Den store juleglæde, som skal være “for hele folket”, ja for hele menneskeheden, bærer korset i sig. – Mange tak til Niels Clemmensen for foto.