Helligtrekonger 2. rk. – Lyset

I helligtrekongertiden tager vi pejling af LYSET. Længselsfuldt tæller vi de minutter, hvormed lyset dagligt får mere magt i den natur vi er indfældet i, først umærkeligt, men det kommer! –

I kirkeåret har lyset sprog. I kirkeårets 1. tekstrk. beretter Matthæus om Betlehemsstjernen, der ledte de vise mænd. I overført betydning stråler ledestjernen for alle troende, som Grundtvigs ‘Dejlig er den himmel blå’ har sunget ind i det danske DNA. –

Iflg. 2. tekstrk. forkyndes Kristus selv som livets lys i det fremmeste af Johannesevangeliets jeg-er-ord: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” – Lyset ER, og lyset lever som bibelens stærkeste symbol: Skaberen sagde: Der blive lys! Johannesprologen kalder Kristus det lys, som mørket ikke greb, eller ikke fik bugt med.

De bibelske grundfortællinger, symboler og metaforer fx om lyset er naturligvis fundament under kirkekunstens billeder, men i vores danske kirkeliv er der yderligere en særlig mellemregning, og det er salmerne. Salmerne forkynder, at livsrejsen er lysvendt! Poetiske strofer giver vore sansede erfaringer af lyset en mer-betydning: ”I østen stiger solen op, den spreder guld på sky”… , ”Lysets engel går med glans gennem himmelporte”…,  ”Hos dig er livets det evige væld, og lys i dit lys skal vi skue”…,”Se, nu stiger solen af havets skød”. Sidstnævne yndlingssalme af Jakob Knudsen indeholder det uforglemmelige udtryk: ”lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind”. Poesien trænger bag om de sansede erfaringer af naturens lys ind til Guds riges åbenbarede lys som et åndeligt lys.

Kirkens billedkunstnere har tilsvarende søgt at indfange og reflektere det fysiske og det åndelige lys: Østvendte glasruder gløder i dagslys, forgyldte skulpturer reflekterer lys fra tændte kerter, altertavler viser palettens flammende nuancer. Lys fryder øje og sind og viser ud over sig selv som budskab ikke bare fra en kunstner, men fra kilden til alt lys. –

Peter Brandes’ døbefont fra 2012 i Nørremarkskirken i Vejle fanger lyset med livets vand i det strålende sølvfad, hvis centrale smykke – og bundprop – er den gyldne ottetakkede Betlehemsstjerne, som også er et evighedssymbol. Foto er hentet fra kirkens hjemmeside, ledsaget af teksten: “Den glæde, som kom til jord med barnet i krybben, er den glæde vi er samlet om i kirken, og som ligger bag hele værket”. For den erfarne kirkekunstner åbner guldet “et sakralt rum”. Peter Brandes forklarer, at “et almindeligt spejl giver genskin af personer og genstande”, men “guldet spejler kun lyset. Kristus er verdens lys. opstandelsen kan kun skildres som genskær.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s