Kunst til kirkeåret, 6. søndag efter påske, 2. rk. – “At de alle må være ét”

Dagene mellem Kristi himmelfartsdag og pinse er menighedens mellemtid, hvor der ses frem og tilbage: Vi kan se tilbage på rækken af forunderlige Jesushistorier, som præsenterer Sønnens liv fra undfangelse til himmelfart; og vi kan se frem til, at pinsen udfylder tomrummet efter ham med Guds levende Ånd: Pinsesalmerne poetiske og musikalske kraft må få os til at fylde lungerne med begejstring og danse fra kirke ud i pinsesolen. Men nu altså mellemtiden, hvor vi dog ikke er efterladt tomhændede. Vi står stadig med Jesu afskedsbrev fra Joh. 17, som vi 5. søndag efter påske ikke blev færdige med at læse: brevet som er den meditative bøn, der i Jesu ånd skal knytte det hele sammen.

Også i dette afsnit understreges enheden Gud Fader – Guds Søn – menigheden. Den kraft, der alene kan skabe enhed, er naturligvis kærligheden, som dybest set er fra Gud. Kærligheden er også altafgørende, når menigheden skal vokse ud i verden. Den lyttende verden skal forstå, at menigheden – midt i en konfliktfuld og lidelsesfuld virkelighed – er lykkelig og uovervindelig i kraft at være båret af guddommelig kærlighed.

Bærekraften i Guds kærlighed i Jesus kommer i samme søndags epistellæsning til udtryk i en af bibelens stærkeste formuleringer, hvor Paulus iflg. Rom. 8 skriver om at sejre ”ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende… kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”    

Hvordan male et billede af den kærlighed fra Gud, som lever i menigheden og skaber dens enhed? Måske af frygt for sentimental utroværdighed er dette sjældent forsøgt. Kunstneren Benjamin Abana (f. 1983) har dog for nyligt bundet an med projektet i det store tredelte maleri, som han i 2025 udførte til sognegården i Aalborgs Vor Frelser Kirke. Centralt i maleriet ses en lysende Kristus, mindre som et fysisk menneske end som en åndelig inspiration, der ikke lader menigheden i tvivl om kærlighedens under. Mennesker omkring ham er forbundne i deres forskellighed. Vi forstår, at her er noget på færde, som er stærkere end alverdens grupperinger og opdelinger i os og dem. Foto: Claus Jensen. Et herligt udsnit ses nederst i opslaget på min hjemmeside https://kirkekunst.net/K   

Skriv en kommentar