Når jeg befinder mig ved A og indstiller GPS’en på B, er jeg fokuseret på destinationen: Hvordan får jeg hurtigst og nemmest tilbagelagt vejen dertil? Anderledes med livets vej. Hvis da ikke livslysten er bukket under for evighedslængsel, handler livets vej om at være undervejs, at leve undervejs, at ånde, udfordres og glædes her, hvor vi er, her mellem fortid og fremtid.
Iflg. Joh. 14 kalder Kristus sig ”vejen, sandheden og livet”. Dette jeg-er-ord gør ham ikke til en GPS-funktion eller billetekspedition til et gudsrige i det fjerne; det betyder, at han er nær som livsledsager og medvandrer på hele denne dyrebare livsrejse med dens smerte og glæde, og at vi aldrig undervejs skal være uden kærlighedens kompas. Mod det ukendte? Ja oftest tænker vi på livets vej som vores bevægelse fremad mod det ukendte. Men der kan være en pointe i at vende billedet om, så det handler om Guds vej til os, en vej, hvor Gud selv går os i møde: Med sin kærlighed baner han sig vej, bygger bro og åbner døre for hvert et menneske. Han lyser for os med sin sandhed, minder vore kolde hjerter om vores næste, rejser os op, når vi tynges af skyld, fornyer vores livsmod, også i dag. Således er Gud ikke den ubekendte: ”Fra nu af kender I ham og har set ham”, sagde Jesus til de bange disciple. Ja, Guds åbne, menneskelige ansigt kender vi fra evangeliet. Gud er kommet os i møde under navnet Jesus Kristus. – Og tør vi ikke tro, at den levende Gud kender utallige veje til sine menneskebørn?
I kirkens nyere billedkunst er Vejen et yndet motiv, naturligvis med symbolsk betydning, idet der er mere end landskabelig skønhed og naturlyrik på færde. Vejen er bl.a. en Kristusmetafor. I kirkekunsten er Vejen derfor håbefuld, gerne med også lyset som en vigtig aktør i sceneriet. Det udefra kommende dagslys, Guds lys eller ”Verdens lys”, finder ind i rummet med glasset og farvepigmentet som medium. Lyset rammer, vækker og glæder os. Den efterhånden meget efterspurgte billedkunstner Simon Aaen (f. 1978) har i flere af sine kirkeudsmykninger valgt Vejen som tema. Her forener han impressionistiske natursansninger med transcenderende henvisninger til bibelske begreber og fortællinger, alt sammen i en anelsesfuld helhed, der appellerer til iagttagerens medfortolkning. Her viser jeg Simon Aaens store glasmaleri fra 2013, hvor lyset hentes ind over alterparti og menighed i Ilskov Kirke, Midtjylland. Titlen er “Jeg er vejen”. Sammen med lyset fremtræder vejen indbydende og favnende. Foto: Claus Jensen.
Birgitte Bech kirkekunst 