Når jeg rejser ad Memory Lane til mindre sekulariserede omstændigheder, dukker min salig svigerfar op: “Nu er maden vist blevet velsignet nok”, kunne han sige med et glimt i øjet, når svigermor – igen igen – drøjede på en madrest, så den rakte til endnu en portion middagsmad. Og så bad han bordbøn, svigerfar, så Helligånden sad med til bords, og den ofte udvidede kreds af bordfæller blev til menighed. Gæstfriheden trumfede det snævre budget, når en pandefuld fedtede, brasede kartofler og – gennemskårne – frikadeller blev sat på bordet. Og der var jo nok. Den aldrig svigtende delsomhed var uadskillelig fra tilliden til livets kilde. Nåde blev til menneskelig omsorg, og vi bliver ikke fattigere af at dele. – I Joh. 6 læser vi, at en folkeskare på fem tusind tomhændede mennesker fulgte Jesus ud til bjergegnen ved Tiberias Sø, og at han gav dem alle nok at leve af. Han uddelte fem brød og to fisk fra en lille drengs madpakke. Der er et forbillede i at dele frem for at bekymre sig, naturligvis, men meget mere end det: Det er som Kristustegn en fortælling om evangeliet som “livets brød”. Denne rejsekost til livsrejsen forbinder sig bagud med livets skabelse og fremad mod livets fornyelse i Guds rige. Bespisningen af de mange bringer hos os den sakrale nadver i erindring, hvor Jesus iflg. Paulus og de synoptiske evangelier indvier brød med ordene: “Dette er mit legeme”: menighedens rejsekost – Ved fristelsen i ørkenen nægtede Jesus at skabe brød til at stille sin sult med, idet han afstod fra magten og dens fordele. Ved brødunderet i dagens tekst gentager Jesus magtafkaldet, hvor fristende og forførende en begejstret folkemængde end kan være. Bespisningen var ikke en kampagne for popularitet og position, tværtimod, den var en selvhengivelse. “Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.”
Den norskfødte kunstner Marianne Rygh (f. 1951) har malet en del let tilgængelige, illustrative og symbolske billeder med bibelske motiver i et lyrisk og koloristisk formsprog. Marianne Rygh har udstillet bl.a. på Galleri Hope i Kbh. og Galleri Emmaus i Haslev, hvor jeg har fotograferet maleriet, som er fra ca. 2012. Det lyse billede hedder “Her er en lille dreng med fem brød og to fisk”. I billedets midterakse fremtræder fisk og brød som Kristussymboler i kurvens gyldne krans. – – – – – – – – – -Der findes også nogle danske altertavler med Bespisningen som motiv. Jeg vil fremhæve et alterparti i Svenstrup Kirke ved Nordborg, som billedhugger Gunnar Hansen (1901-1972) fremstillede i begyndelsen af 1960’erne, forsynet med underteksten “De spiste alle og blev mætte”. Gunnar Hansen har i årene fra 2. verdenskrig helt frem til sin død beriget mindst 34 danske kirker med udsmykninger. Gunnar Hansens figurgrupper er som helhed præget af tyngde, ro og enkelhed, typisk samlet i en fhv. symmetrisk komposition. I bespisnings-skulpturen grupperer børn og voksne i rolig bevægelse sig neden for den sakrale, ikoniske Kristus, som står rødklædt og glorieprydet med front mod menigheden. Mens alle de andre personer i skulpturen har blikket vendt mod Kristus, har Kristus selv sit blik rettet ud mod menigheden. Kunstværket er således både en evangelisk fortælling og en nadverindbydelse. Foto: Claus Jensen.
Birgitte Bech kirkekunst 