Søndagens tekster giver os to forskellige fortællinger om et drama ved en skillevej. Det er hhv. syndefald-paradistabet iflg. 1. Moseb. og Jesu overvindelse af fristelsen i ørkenen iflg. Matt. 4. Dramaerne er ikke historieskrivning, de er meget mere end det: skarpt skårne billeder i mytisk sprogdragt af menneskers vilkår. Syndefaldet er også dit og mit. Verdenslitteratur og film har ofte deres omdrejningspunkt i skæbnesvangre valg ved livets skilleveje, og vi drages af ‘kontrafaktiske historier’, for tænk nu hvis…? – I dit eller mit personlige ‘lifemap’ gemmer sig også skilleveje, og først i en senere selvransagelse står det måske klart, hvor irreversible valgets følger blev: Hvad kostede det mig selv og andre, at jeg i den og den situation var mit eget ukærlige, hovmodige selv nærmest? En smukkere ‘kontrafaktisk historie’ er for altid tabt for den skyldige . – Og så alligevel: Der følger en fortælling om, at vi alligevel ikke er alene om at bære skyldens dødvægt, fordi evangeliet med tilgivelsen sætter et nyt fortegn. Den velgørende historie om Jesu fristelse i ørkenen viser os en skillevej med en Menneskesøn, der for kærlighedens skyld blev ved at sige nej til at søge sit eget. I stedet for bekvemmelighed og drømme om magt, ja verdensherredømme, udholdt Jesus sårbarheden, som førte ham ad korsets vej. Tro mod sin gudgivne opgave drev han fristelsen bort, og “engle kom og sørgede for ham”. Så blev vore menneskelige vilkår da ikke bare skyld og paradistab, men også et liv med nåde og håb.
Studerer vi kalkmalerier, kan vi boltre os i tegneserieagtige skildringer af Jesu møde med den skinbarlige djævel, som er forsynet med diverse umisforståelige attributter. Derimod er der et meget begrænset udvalg af nyere kirkekunst med Jesu fristelse i ørkenen som motiv. I Strøby Kirke har jeg fundet det relevante relief, hvor Satan bortvises. Han har ingen særlige kendetegn uden det at være mørk og krybende. Det sidste ord tilkommer den ranke Jesus med gylden glorie og rød kjortel: “Vig bort, Satan! For der står skrevet: ‘Du skal tilbede Herren, din Gud og tjene ham alene'”. Relieffet er sammen med en lang række andre flotte bibelske scener opsat i tårnrummet efter Strøby Kirkes vellykkede restaurering. Tidligere sad reliefferne på stolegavlene. Så vidt jeg har kunnet opspore, er reliefferne skåret og stafferet i et samarbejde mellem kunstnerne Erik Gotlieb Pedersen fra Roskildeegnen (1888-1947) og Thorvald Petersen (1899-1988) fra Fyn. De samme kunstnere har skåret de 15 umalede eller afsyrede relieffer på alterbordsforsiden i Dåstrup Kirke. Det har ikke været mig muligt at finde eksakte tilblivelsesår. Foto: Claus Jensen.
Birgitte Bech kirkekunst 