Seksagesima søndag 1. rk. – Sædemanden, jorden og underet

Der sås med håb. Lignelsen i Mark. 4 om “Sædemanden” synes let at forstå med den ledsagende forklaring, at det er “ordet” der sås. Det enkle billede af den uendeligt generøse sædemand, som sår og sår uden at have takseret jordbundens bonitet, er et klart og herligt billede af evangeliet om Guds nåde, som ikke lader håbet ude for nogen. Den efterfølgende allegoriserende læsning af lignelsen henleder opmærksomheden på menneskers forskellige forholden sig til Guds ord. Mon ikke vi hver især fra os selv kender alle versioner af afvisning, tvivl og overfladiskhed? I en julesalme synger vi som bekendt om os selv som “forhærdede tidselgemytter”. Evangeliet vil ikke desto mindre bære frugt, og når det frugter stort hos os, er det intet mindre end en Guds gave og et under: At “noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold”, transcenderer alle jordiske beregninger som et mirakel. Evangeliets trøst ligger aldrig i at analysere vores egen “jordbund”. Trøsten er at vende tilbage til lignelsens kerne, nemlig sædemandens ødselhed. Han sår og sår uden at spare sig, fordi i hvert fald han har håb for Guds under med vores liv. Det er dagens evangelium, at sædemanden bliver ved at så med generøsitet og kærlighed – også på vores vej.

Peter Brandes prægtige og kostbare totaludsmykning af Nørremarkskirken i Vejle afsluttedes i 2013 efter et langt tilløb, hvor også mange lokale ildsjæle var på banen. Den store, gyldne altervæg er oversået med skulpturelle perler, der kan tolkes som dråber af sved, blod og tårer – eller som faldende sædekorn, der symboliserer evangeliets forkyndelse – eller som de mange små flammer, der anskueliggør menighedens tro efter pinseunderet. Peter Brandes har teologisk indsigt og kunstnerisk kreativitet til at skabe nye, fuldgyldige symboler ved at sammentænke og komprimere betydninger og associationer fra forskellige bibelske temaer med indre forbindelser. Altervæggens tegnede figurer har tilsvarende flere betydninger: Til venstre ser vi den forfærdede Eva efter syndefaldet ved et knækket livstræ hhv. Maria ved korset; til højre ser vi Adam bide i syndens frugt hhv. den sønderknuste discipel Johannes ved korset. Over alteret, der symboliserer Kristi grav, hænger et altermaleri med endnu et fortættet, dobbelttydigt motiv: Det forestiller den dødsmærkede korsfæstede på baggrund af svagt tegnede korsplanker, men den ene arm er i færd med at så korn fra posen, som hænger fra den anden skulder. Det er altså også sædemanden, vi her har for øje. Forbindelsen kan etableres via Johs. kap 12, hvor Jesus sammenligner sig selv med hvedekornet, der skal lægges i jorden og dø for at bære mange fold. I dette perspektiv kan vi se det gyldne alter med de mange gyldne korn som forjættelsen om evangeliets rige høst. I en radiotransmitteret prædiken over udsmykningen, som Peter Brandes selv holdt i Nørremarkskirken, gav han hele herligheden overskriften “Paradis genåbnet”. Sædemandsmotivet spiller en større rolle i kirkens udsmykning: Dels står der en mindre bronzeskulptur af Sædemanden på et lille bord ved kirkerummets nordvæg (se nedenfor), dels hænger der på væggen nogle farverige litografier med samme motiv, alle skabt af Peter Brandes. Kunstnerens optagethed af motivet har en biografisk baggrund: Da hans far Thomas Brandes som medlem af en jødisk slægt i 1930’erne var på flugt fra Tysklands nazisme, overvejede han – før staten Israels oprettelse – at bosætte sig i en jødisk kibbutz og gemte i sin scrapbog et s/h foto af en sædemand. – Thomas Brandes’ fremtid kom dog i stedet til at ligge i Danmark, hvor han blev dansk gift og døbt som medlem af en kristen menighed. – Det lille billede fra kibbutzen inspirerede i 2012 Peter Brandes til at skabe en serie værker med titlen Kibbutz-sædemand, udstillet på hans Galleri i Silkeborg (se eksempel nedenfor). Nogle af disse ekspressionistiske malerier viser en martret og næsten ekstatisk sædemand. Vi oplever her, at sædemanden sår imod alle odds, sår med døden åndende i nakken, sår med trodsigt håb for et fremtidigt hjem. At så er at håbe. I 2015 gentog Peter Brandes motivet med sædemanden på korset i en gigantisk rude i Christ Chapel, Michigan (se nederst). Man får et begreb om rudens størrelse, når man sammenholder med kunstnerens profil nederst i billedet. – Fotos fra Nørremarkskirken er taget af nu afdøde Ingvar Dybkær, der som interesseret og hjælpsom deltager var med på kirkeekskursioner fra Præstevang Kirke i Hillerød. Æret være Ingvars minde!