Teksten fra Luk. 2 om den 12-årige Jesus imødekommer bibellæserens behov for kontinuitet: Vi har brug for en bro fra julen til den voksne Jesus. Vi skal sammentænke, at Jesus, Gudsbarnet, gaven fra himlen, er en historisk person med en almindelige opvækst i Nazaret hos Maria og Josef. Denne ‘dobbelte herkomst’ er i fokus i fortællingen om, at drengen drager med sine forældre til påskefest i Jerusalem og uden deres samtykke bliver hængende i Jerusalem for at samtale med jødiske lærde om den himmelske fader. Spændingen udtrykkes paradigmatisk, da Maria omsider genfinder sønnen i templet: “Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.” Men han sagde til dem: “Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?” – Evangeliet forkynder Jesu særstatus, men kaster samtidig lys over alle kristnes ‘dobbelte borgerskab’, i himmel og på jord. At Jesus har kaldt Gud for far, ved vi ikke mindst besked om fra “Fadervor”, bønnen hvormed han lærer os alle at kalde Gud for far. – Der er noget universelt i udfordringen til forældre i at forstå, at børnene ikke (bare) er deres. Det har fundet et litterært, poetisk udtryk i den libanesiske digter Kahlil Gibrans meget citerede klassiker “Profeten”, hvor der om forholdet mellem forældre og børn bl.a. står: “Jeres børn er ikke jeres børn. De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv. De kommer ved jer, men ikke af jer; og selvom de er hos jer, tilhører de jer ikke… I er buerne, hvorfra jeres børn udsendes som levende pile. På uendelighedens bane har bueskytten målet for øje, og han spænder jer med al sin styrke, så hans pile må bevæge sig hastigt og langt. Glæd jer, når bueskytten spænder jer i sin hånd, for ligesom han elsker den flugtende pil, således elsker han også buen, der bliver tilbage.”
Langt de fleste fremstillinger af motivet viser den 12-årige Jesus i åndelig samtale med forundret lyttende, skriftkloge jøder. Lucie Marie Ingemann har valgt sin egen utypiske tilgang, hvor hun i stedet viser den lykkelige genforening af mor og søn. Bag Maria ses Josef, den omsorgsfulde jordiske far, mens sønnen peger op mod den himmelske, og de skriftkloge i baggrunden er statister. Billedet medierer Jesu dobbelte tilhørsforhold som kærlighed i både himmelsk og jordisk retning. Lucie Ingemanns rørende barnlige fremstilling er malet i 1840’erne og hænger i Særslev Kirke ved Kalundborg. De færreste af fru Ingemanns billeder er forblevet på den plads, hun har tiltænkt dem, men i Særslev har man altså beholdt maleriet som alterbillede. Foto: Claus Jensen.
Birgitte Bech kirkekunst 