Vingården er yndet bibelsk billede på den gode, skabte verden. Vingårdslignelsen i Matt. 21 skildrer menneskers liv på jorden som en gave og en opgave, under ansvar for skaberen / ejeren, der har indrettet og hegnet vingården. Verden med dens skønhed og ressourcer er lagt i menneskers hænder – ikke som en besiddelse at forgribe os på, men som dyrebart, betroet gods for en tid. Men lignelsens vinbønder vil ikke vide af nogen skyldighed. Drevet af grådighed og magtsyge har de alene øje for egen umiddelbar vinding, og vingårdens lov bliver jungleloven. Da ejeren sender bud til forpagterne for at minde om deres forpligtelser, bringes sendebuddene til tavshed med vold og drab. – Vi kan læse lignelsen som en allegori, hvor Gud successivt sender profeter til sit folk med krav om “barmhjertighed”, om “omsorg for enker og faderløse” og for “de fremmede”, som det kan læses i GT… Gud opgiver alligevel ikke vingården og sender som sidste udvej sin søn, men kynismen triumferer: “Og de greb ham og smed ham ud af vingården og slog ham ihjel!” – Der åbnes nu i Matt. 21,40 en samtale om, at ejeren bør overlade sin vingård til nogle andre, som vil “give ham høsten, når tiden er inde”. Skulle det være OS, som i den 11. time omsider lytter til stemmer, der siger os sandheden om at forvalte den skabte verden med ansvarlighed og ydmyghed? – Læst som allegori slutter lignelsen som en forudsigelse af Jesu lidelse og død. Læser vi hele evangeliet til ende, samler det sig om troen på, at Jesu offer ikke var omsonst, at Guds nåde er stærkere end vores kynisme. For et træ er der håb, for et korn er der håb, for et menneske af god vilje er der håb…
Omkring 2006, før Erik Hagens blev egentlig kirkekunstner, udsmykkede han med “Esbjergevangeliet” læreruddannelsens hall i University College i Esbjerg, bl.a. formidlet med billeder og tekster i bogform i Egon Clausens ‘Almanak’. I et anarkistisk virvar af oftest samtidskritiske billeder kan vi her og der få øje på en frapperende og tankevækkende sammenstilling af motiver, således i dette billede af ‘Den tynde streg mellem liv og død’. Billedets venstre halvdel viser os den frodige og frugtbare paradishave eller vingård med en påtegnet reference til Jesus som “Det sande vintræ”. I billedets sorte, højre side har døden høstet. Den unge krop er forvandlet til skelet, MEN den døde viser en livsduelig spire i sorten muld. Med en bibelsk værktøjskasse kan vi associere til messiasforventningens løfte om, at “der skyder en kvist fra Isajs stub” (Es. 11) eller til Jesusordet om hvedekornet, der må dø i jorden for at “bære mange fold” (Joh. 12). Erik Hagens billede af paradistabet er således også et håbsbillede. Og i øverste højre hjørne stiger ydermere en fugl mod himlen som et håbstegn, jævnfør duen med det grønne olieblad, der bragte håbets ånd til Noa efter den gamle verdens undergang i syndfloden.
Birgitte Bech kirkekunst 