Mennesker danner grupper og hierarkier. Vi indrømmer det nødigt, men typisk omgås vi helst mennesker, som ligner os selv, bekræfter os holdningsmæssigt og øger vores kulturelle og sociale kapital. Det er afgørende for vores succesfortælling og styrende for, hvem vi gerne byder til middag, og hvor vi helst sætter vore børn i skole. I andre kulturer var og er det indbegreb af succesfortælling at optimere den religiøse kapital og tilsvarende undgå forurening fra et religiøst set ‘dårligt selskab’. – I Mark. 2 er fællesbetegnelsen for det dårlige selskab “syndere og toldere” – underforstået at toldere var besættelsesmagtens embedsmænd, som typisk misbrugte magten til at berige sig selv – en forargelse dengang som nu. “Hvorfor spiser han sammen med syndere og toldere?”, spurgte de lovlydige og samvittighedsfulde farisæere, når de så, hvordan Jesus skabte drama for ikke at sige komedie. Med en ejendommelig frihed og fantasi overtrumfede Jesus forargelsen og vadede hen over hævdvundne sociale og religiøse grænser. Et uhørt guddommeligt overskud gav ham blik for hver den enkelte, som havde brug for ham. Han indbød ham og hende til fest, med bryllupsfesten, kærlighedens fest, som metafor! – Her kan jeg skifte til nutid, for hans fest for kærlighed over alle grænser slutter aldrig. Selvom også vi er dårligt selskab og sikkert nogens fjender, bliver vi stadig indbudt og får rakt den funklende vin i de smukkeste bægre, huset formår. Her hældes “ung vin på nye sække”. Hvor Helligånden får sin vilje, sker det på tværs af alle sociale og religiøse hierarkier. Det betyder ikke, at vi så bare hygger os med at være “toldere og syndere”, den ene værre end den anden. Jesus sagde: “De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere”. Levi rejste sig fra toldboden og fulgte Jesus. Jesus giver håb om forandring. Lægedom betyder ikke status quo men en ny begyndelse!
I fængselskirken i Enner Mark, Horsens, hænger Jan Jochims Nielsens nadverbillede, som er malet 2013. Jan Jochims Nielsen er fhv. HA-rocker og har afsonet 12 år for narkokriminalitet, men kan nu ernære sig som maler. Maleriet viser en genkendelig Jesus siddende midt for langbordet med armene rakt ud til sine bordfæller. Som de tolv disciple figurerer malerens medfanger, der afsoner domme for økonomisk kriminalitet, vold o.a. Kirkerummets udsmykning symboliserer, at “Gud vil have med alle at gøre”, sagde fængselspræst Jesper Birkler til KD d. 25.-4.-22, og “de indsatte er sultne efter mening”. – I forvejen havde kirkerummet Øjvind Nygaards (d. 2010) stærke udsmykning fra 2006 på altervæggen, der er gennembrudt af en klar rude med udsyn til friheden og et tredimensionelt kors som symbol for livets tungeste byrde og ikke mindst for Guds tilgivelse. Foto fundet på nettet.
Birgitte Bech kirkekunst 