13. søn. e. trin. 2. rk. – De store misbruger deres magt. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener…

Teksten fra Matt. 20 giver os et skarpt billede af mennesker i konkurrence, her i kampen om religiøs kapital. Religiøse fora kan stadig være forfængelighedens kamppladser. Idag finder vi det vel langt ude, når Jesu disciple – eller deres ufromt ambitiøse mødre – slås om garanti for pladserne til højbords under stjernestøvet i Guds rige, men nutidens mennesker kæmper som bekendt fremdeles om økonomisk, politisk, kulturel og social kapital. Kampen om anerkendelse raser i det åbne, sociale rum, hvor den kan antage karikeret form som kampen om at blive kendt, offentligt kendt, kendt for hvad som helst. Intet synes åbenbart mere usaligt end at være anonym. Vinderen er ham eller hende, der som kendis formår at undslippe den skamfulde grå anonymitet i individualismens overhalingsbane med sociale medier som fartmålere. Der er ikke noget galt i at længes efter at blive set og anerkendt som menneske og fx anerkendt for at gøre sig umage med sit arbejde og behandle andre ordentligt. Det giftige er, når kampen for anerkendelse reducerer andre mennesker til rivaler, trædesten på karrierevejen eller blot og bar publikum. Drømme om stjernestøv kan tømme vore fællesskaber og vore liv for menneskeligt nærvær. – Er der stjernestøv i at være social-, pædagog- og sundhedsarbejder, underviser, mentor, besøgsven, vågekone, ja medmenneske? Ja! ja! der er masser af stjernestøv over det liv, hvor man hjælper et andet mennesker til at trives. Den, som lindrer og løfter et medmenneskes liv, behøver aldrig være i tvivl om, at hun er blevet til noget eller nogen. Stjernerne drysser ned fra højeste sted:…“den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener…. ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange”.

Jeg kunne have valgt et skærtorsdagsbillede, som med baggrund i Johannesevangeliet viser Jesus i tjenerrollen i færd med at vaske disciplenes fødder. Denne gang vælger jeg i stedet det underforståede Kristusbillede i nogle af Olivia Holm-Møllers stærke malerier fra o. 1943 af mennesker, der tjener hinanden – med mad, klæder, vask, sygebesøg, barnepleje, undervisning, studier, kunst og kærlighed. Et af malerierne med titlen “Barmhjertighed” har i midten en abstraktion af dynamiske penselstrøg i glødende farver som flammer eller englevinger. Det er en hyldest til den ekspansive, guddommelige kærlighed som kilden til alle de meget jordiske kærlighedshandlinger. Malerierne hænger i Askov Højskoles festsal. Foto: Claus Jensen.

Olivia Holm-Møller (1875-1970), vores farvestærke vilde symbolist, har udsmykket Østre Kapel i Vejle, men blev ellers ikke kirkekunstner. Hendes udkast til en altertavle, “Vejen til Faderen”, som vises nedenfor i s/h foto, hang i 1914 på prøve i en landsbykirke, men da den blev afvist af menigheden, ødelagde kunstnerinden den. Desværre. Det sort/hvide foto er gengivet i Niels Th. Mortensens bog ‘Religiøs malerkunst’ fra 1945.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s