12. søn. e. trin. 2.rk. – Om guddommelige tegn – og om spot mod Helligånden

Søndagens tekst fra Matt. 12, 31- må ses på baggrund af det foregående afsnit. Dér fortaltes, at Jesus udførte det helbredelsesunder at give syn, tale og dermed liv og glæde til en blind og stum – et tegn for troen på, at Guds kraft virker på livets side. Men farisæere angreb Jesus for sort magi ved at påstå, at det måtte være “ved dæmonernes fyrste, Beelzebul”, Jesus uddrev dæmonerne. Hertil svarede Jesus, at “et rige i splid med sig selv lægges øde”, men: … “hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer”. Ved Guds Ånd åbnes Guds rige for mennesker, så livet kan modtages som en fylde af nåde. – I forlængelse af stridssamtalen med farisæerne hører vi nu Jesu ord i dagens tekst, at “bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives”. Som redskab for Guds Ånd bringer Jesus Guds rige nær, men når mennesker undsiger – ja spotter – Guds kraft og nåde, lægger de deres egne liv øde. – Dagens tekst udfolder efterfølgende, hvad det betyder at modtage Helligånden og lade Guds kraft og nåde virke: Det betyder at bære gode frugter som et træ med et sundt rodnet, det betyder at tale sandt og ikke gøre hvidt til sort, og det betyder at modtage livets gave uden Gudsbeviser. Livet er tvetydigt, men vi kan som levende mennesker ikke stå på neutral grund og reservere vores stillingtagen, til vi har fundet sikre beviser for, at det er umagen værd at tro. Vi indbydes derimod til at vælge livet og med troens øjne se dets livsbekræftende tegn. –

Denne gang har jeg valgt et maleri fra 1891, som tilhører SMK. Det er en skildring af en opmærksom Jesus, som lytter til en tryglende far med et meget sygt barn, omgivet af skeptiske tilskuere, hvor tro og vantro brydes. Maleren Axel Helsted (1847-1907) blev uddannet på Det danske Kunstakademi, i Paris og Italien. Han indførte i Danmark den særlige realisme, som udvikledes hos de engelske prærafaelitter. Helsteds portrætter er både præcise og psykologisk indtrængende. Epokegørende blev Axel Helsteds rejse til Palæstina i 1890, året før han malede det her viste maleri, som relaterer sig til Matt. 17 og hedder “Helbredelsen af den månesyge”. I Palæstina tilegnede Axel Helsted sig en viden om geografi, arkæologi, dragter og persontyper, som gør hans malerier ‘pinligt korrekte’. Samtidig bestyrkedes imidlertid hans religiøsitet og stræben efter inderlighed og nærvær i de bibelske scener. Kunstnerens kristne vækkelse resulterede i et antal bibelske motiver i de følgende ¨år, herunder smukke altertavler med julemotiver, som kan ses i Skovshoved og i Kristkirken på Vesterbro.

Som det afgørende tegn nævner Jesus i vor tekst “Profeten Jonas’ tegn”. Profetlegenden beretter, at havuhyret slugte den ulydige Jonas, som fra uhyrets bug anråbte Gud gennem tre dage og nætter, hvorpå bønhørelsen fulgte, og Gud lod uhyret kaste Jonas tilbage til livet. I kristen fortolkning læses henvisningen som en typologisk foregribelse af Jesu død og opstandelse. Motivet med Jonas og havuhyret har inspireret danske kalkmalerier, relieffer og andre kirkeudsmykninger. Nederst i dette opslag ses et malet eksempel: Et felt i Førslev Kirkes altertavle fra 1630 har Jesu gravlæggelse som hovedmotiv, men i baggrunden på strandbredden ligger den nøgne Jonas som et tegn på dødsmagens overvindelse. “Og se her er mere end Jonas”, lyder det i dagens evangelium. Foto: Claus Jensen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s