Ikke en spurv “falder til jorden, uden at jeres fader er med den.” Oversættere og fortolkere har gennem årtusinder slidt med spørgsmålet om, HVORDAN Gud er med den, som lider og falder. Der er ikke megen hjælp i originaltekstens alt for korte formulering: “uden Gud”. Betyder det, at alt hvad der sker, er Guds vilje? Umuligt! Mennesket stilles lidelse i udsigt, retfærdigt eller uretfærdigt, meningsfuldt eller tilfældigt, men får samtidig et tilsagn med ind i selv den dybeste og ensomste smerte: Dit liv er kendt og båret af den Gud, som ikke flygtede fra lidelsen. Han var og er og bliver her som dit livsvidne og bringer sit lys med ind i dit mørke. Intet levevæsen er så ringeagtet i verden, at det ikke har betydning hos Gud: “Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd en mange spurve”. Vores angstfulde råb og suk lyder altså ikke bare ud i det tomme rum, for Gud er nær med ordene: “Frygt ikke!”– Jeg mindes, hvordan trøsten engang blev nynnet ind med børnesalmen ‘Ingen er så tryg i fare’, så også et ulykkeligt pigebarn dengang kunne føle sig set med linjerne: “Vore hovedhår han tæller, /hver en tåre som vi fælder”. Ingen skal græde alene!
Matthæustekstens ord om fuglene har inspireret både poeter og billedkunstnere. I høstsalmen ‘Vi pløjed, og vi så’de’, hedder det i v 2: “ham lyder vind og vove,/ ham rører ravnes nød,/ hvi skulle ej hans småbørn da og få dagligt brød?”
Mange nutidige kirkeudsmykninger bruger fugle som motiv, undertiden som repræsentant for menneskets ånd eller sind. Til denne søndag vælger jeg en skulptur, som skildrer Guds omsorg, følsomt symboliseret ved hænder om en ravneunge. Skulpturen spiller her på det geografiske navn, idet den står foran indgangen til Ravnebjerg Kirke (Fyn). Værket af bronze og granit blev skabt i 2001 af den anerkendte kunstner Henrik Vilhelm Voldmester, som i 2021 pludselig døde 75 år gammel. Hans nekrolog omtalte “en fabelagtig kærlighedserklæring til livets mangfoldighed.” Vi kan måske tilføje: i evangeliets ånd.
Birgitte Bech kirkekunst 