Vi kender Jesus takket være hans virkningshistorie, ja, måske skal vi tale om virkningshistorier i frodigt flertal. Evangelisterne og andre fortolkere fortæller Jesushistorier med hver deres accent og fokus. Fortolkernes ret forskellige stemmer indgår i en symfoni med synergier og brydninger, og dette blandede kor er fremdeles inspiration for prædikener, salmer og billedkunst med spændvidde og nuancerigdom. – Havde vi manglet Lukas’ stemme, havde vi manglet det tydeligste billede af Jesu vrede over griskhed og hans advarsel mod at måle sit liv på det materielle: “et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod” (Luk. 12,13-21). Evangelieteksten tager udgangspunkt i en arvestrid – åbenbart en tidløs katalysator for materielt begær. I Jesu advarsel mod grådighed indgår lignelsen om den rige bonde, som forstyrredes af døden, netop som han var mest tilfreds med sit akkumulerede udbytte. – Mens rigdom i gammeltestamentlige tekster ofte blev set som Guds velsignelse, voksede rigdomskritikken sammen med det mere urbane samfunds ulighed, og rigdom baseret på udnyttelse var ilde set. Dertil kom på Jesu tid en forventning om, at den gamle verden stod for snarligt fald, hvorfor rigdom var inderligt irrelevant og den rigdomsbaserede tryghed en illusion. – Kritikken af pengegriskhed finder et nutidigt udtryk i fx Hans Anker Jørgens salmer (DDS 369,4): “I kan ikke tjene Gud og Fanden,/ I må vælge mellem liv og død. / I skal ikke tjene på hinanden,/ I skal dele glæde, sorg og brød. / Tjen hinanden, I er alle lige,/ der er ingen rige i mit rige.”– Fra 2. Moseb. kender vi ‘dansen om guldkalven’, som i nutidigt sprog er yndet metafor for en illegitim tilbedelse af penge (selvom fortællingen opr. snarere handlede om kultisk frafald). Netop guldkalven har konkretiseret sig hos aktuelle billedkunstnere som Helledie, Holzer og Nørgaard og Galschiøt.
På Rådhuspladsen i Fredericia – foran Danske Banks domicil (!) har man fra 2005 kunnet se en omdiskuteret 8 m høj guldkalv. I 2005 præsenterede den samfundsrevsende kunstner Jens Galschiøt (f. 1954) første gang denne guldkalv i Gent i en kampagne mod grådige bankers uetiske investeringer. At den uhyggelige guldkalv er mere skinnende end tilforladelig, fremgår af dens slangelignende hale og lange, tynde ben. (Faktisk væltede skulpturen under en storm i 2007, før den blev afstivet.) – Aktuelle verdenskriser har nu dramatisk belært os om rigdoms og altings skrøbelighed og er måske ved at flytte vores fokus ?? – I dagens tekst er evangeliet uudtalt og underforstået: Jesus tilbyder et andet livsgrundlag end penge, et liv med Guds nåde som fortegn. – I mit foto ses i baggrunden et vajende dannebrog, og hvad flaget end ellers bruges til, kan korset i flaget måske også være en påmindelse om at leve med nådens fortegn.
Birgitte Bech kirkekunst 