Bjørn Nørgaard har fødselsdag

I dag d. 21. maj 2022 kan vi gratulere Bjørn Nørgaard med de 75 leveår og et meget bemærkelsesværdigt kunstnerisk virke. Stort til lykke! – Her vil vi særligt fejre Bjørn Nørgaard som kirkens kunstner i kraft af epokegørende værker i Knebel, Fredericia, Ikast og Flensborg. Andre kirkerelaterede værker findes bl.a. i Viborg og Roskilde. Nørgaards originale nyfortolkninger af traditionen fortjener overalt vores fordybede interesse. – I 1970 blev den eksperimenterende Bjørn Nørgaard berømt og berygtet for hesteslagtningen, der stadig klæber til hans navn og bringer gemytter i kog. Imidlertid er provoen blevet en af Danmarks mest etablerede kunstnere med store opgaver for kongehus og kirke. Disse vældige udfordringer har Nørgaard løst med historisk indsigt og loyalitet, vel at mærke uden at give køb på aktualitet, kritik og en legende frihed. En uomtvisteligt talentfuld indsats! Her vises et ganske lille udsnit af Bjørn Nørgaards store bronzeport fra 2020 “Alfa og omega” Christianskirken i Fredericia. Bjørn Nørgaard skildrer skabelsen og skabningens frodighed med blik for kvindelighed og moderskab. Han er fortrolig med kirkekunstens tradition for ikoniske billeder af den lukkede paradishave og jomfruens undfangelse, hvor enhjørningen er til stede som Kristussymbol, men her viser Bjørn Nørgaard os urkvinden med en sanselig feminisme, som er meget langt fra en klassisk hyldest til Marias jomfruelighed. – Andetsteds på bronzeporten skildres forældres hjerteskærende sorg over børns død i moderne Pieta-motiver. Foto: Claus Jensen.

I Køge markerer vi fødselsdagen i Ølby kirke d. 1. juni kl. 17- . Køge Kunstforening byder på suppe, brød, lidt at drikke og billedforedrag ved Birgitte Bech, som præsenterer Bjørn Nørgaards virke med særligt fokus på de kirkelige udsmykninger. Pris for hele herligheden er 65 kr. for medlemmer af Køge Kunstforening, 80 kr for ikke-medlemmer. Man kan tilmelde sig senest dagen før på Køgenu.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s