Anden påskedag, 2. rk. – Jesus sagde til hende: “Maria!”…

Da jeg for en halv snes år siden tog den helt rigtige beslutning af flytte til en ny egn, udfordrede det naturligvis følelsen af tilhørsforhold; mennesker omkring mig var oftest fremmede. Lidt efter lidt blev verden venligere, i takt med at flere ansigter lyste op med udtryk for genkendelse, og nogle endog brugte mit navn, når vi mødtes og faldt i snak. Jeg, som selv er sørgeligt dårlig til at huske navne, blev urimeligt glad, når andre brugte mit. Nu hørte jeg til! Personnavnet er forbundet med en identitet, en historie, en fortælling, – ja basalt kan navnet bruges som udtryk for nærhed og somme tider endog for kærlighed. Min barnedåb var – som andres – ikke massekommunikation men helt personlig tiltale, idet netop mit navn blev nævnt sammen med den treenige Guds. Det står fast. Det husker jeg naturligvis ikke, men jeg mindes fra den tidlige barndom, hvordan min mor om morgenen kom ind i soveværelset, trak gardinet til side og lukkede lyset ind, mens hun sagde “Godmorgen, Gitte!”. Mor har jeg forlængst måttet begrave, men hendes melodiske morgenhilsen kan jeg stadig høre for mig. Tilhørsforhold er ikke noget, man kan tage selv; det er noget man kan være heldig at få givet fra ophav og omgivelser, fra det ‘Du’, man som socialt væsen må være rettet mod. – Evangelieteksten fra Joh. 20 er en meget righoldig opstandelsesfortælling. Et af tekstens særtræk er navnets betydning: Den sørgende Maria Magdalene hentes i gravhaven ud af sin ensomhed, fortvivlelse og forvirring, da Jesus giver sig til kende ved fortroligt at kalde hende ved navn: “Maria!”. I samme moment ved hun, hvem han er, og hvem hun selv er; hun ved, at hun er kendt og hører til, så hun kan svare: “Rabbuni”, Min Mester”. Favne ham fysisk kan hun ikke, men fra denne påskedag kan hun og vi i al evighed leve vore liv som svar på den opstandnes personlige tiltale.

Wenzel Tornøe (1844-1907) var en akademiuddannet kunstner, som bl.a. underviste maleren Zahrtmann. Tornøe er især kendt for anekdotiske genrebilleder, hvoraf enkelte har en social appel; det største hit var “En syerske pinsemorgen”, hvor sypigen er faldt i søvn efter nattens udmattende arbejde. Wenzel Tornøe malede i 1884 det alterbillede, som vises her: “Kristus åbenbarer sig for Maria Magdalene”. Her er Maria sunket om på jorden og har væltet sin salvekrukke. Kristus henvender sig direkte til hende og peger samtidig opad som en forberedelse til himmelfarten. Det hænger i Hvidbjerg Kirke, Morsø. Også til Mammen og Hjarnø Kirke har Tornøe malet altertavler. Foto: Claus Jensen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s