Midfaste søndag, 2. rk. – Brød er et vidunder

Verden er i dette forår – bl.a. – alarmeret over udsigten til knaphed på brødkorn – en livsfornødenhed, som var tilgængelig, før verden blev splittet ad. Brød er et vidunder! Kornet vokser under regn og modnes under sol, de høstede kerner males til mel, tilføjes væske og omdannes med levende gærceller til en luftig dej, som i ovnens hede forvandles til et sprødt og gyldent brød med uimodståelig duft. Vi sanser, spiser og mættes, som alverdens levevæsener vil gøre. Vist er vi sansende, biologiske væsener, og som natur lever vi for at opretholde livet og i bedste fald sætte livsdueligt afkom i verden. Men der er mere at sige: Mennesket er den skabning, der har et valg. Mennesket er både natur og ånd. Mennesket kan vælge at dele sit brød – også med fjerne, udsatte fremmede. Mennesket kan vælge ikke at lade sig bestikke af brød og skuespil, kan vælge at lide afsavn. Ukrainere ofrer en umiddelbart højere levestandard, ja al personlig sikkerhed og måske leveår i håb om folkelig og individuel frihed. I det åndelige rum, som mennesker også lever i, er der ubestrideligt brug for symboler. Her kalder nationalsange, flag og ritualer på tårer. Menneskers kultur har også resonans for livsmidlernes åndelige merbetydning: Brød og kildevand kan forstås som symboler, der viser ud over sig selv – ind til et gudgivet liv, der skal modtages og rækkes videre i kærlighedens navn. At brødet brydes symboliserer, at Gud deler ud af det liv, der er hans, og at vi må være fælles om dette liv. Fordi vi er mennesker med ånd, forstår vi også den sakramentale betydning af brød, som endog kan repræsenteres af en lille, bleg oblat. I Johannesevangeliet finder vi som bekendt ikke nadverindstiftelsesord, men fodvaskning ved Jesu afskedsmåltid med disciplene forud for påske. Til gengæld læser vi her i Joh. 6 om både bespisningen af en stor folkemængde og om Jesus som “livets brød”. Her i Midfasteevangeliet taler Jesus til menneskers åndelige dimension med formaningen: “Arbejd ikke for den mad, der forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer”. Evangeliets livgivende betydning tydeliggøres med Johannesevangeliets særlige Jeg-er-ord: “Jeg er livets brød. Den der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.” Kristusmetaforerne forbinder det evige liv med menneskers elementære, sanselige erfaringer. Skabelsestro og evighedshåb knyttes sammen. I tro og tak indtages brødet som et livgivende tegn fra Himlen. Brød er et vidunder!

Hos vor store bibelillustrator Bodil Kaalund (1920-2016) har jeg fundet en meget smuk skildring af et gyldent brød, der brydes – med en mørk, men lyssprængt sky som baggrund. Jeg fortolker den dramatiske himmel som både en lidelsesforudsigelse og et løfte om lidelsens overvindelse. – Også i flere kirkeudsmykninger har Bodil Kaalund valgt brødsbrydelsen som motiv, vel nok smukkest i Billund Kirke (1981).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s