2. søn. e. fasten, 2. rk. – “Jeg tror, hjælp min vantro!”

Fastetiden tager livtag med livets fjender. Denne søndags drama fra Mark 9 er en nærkamp mellem Kærligheden med stort K og psykisk sygdom. Sygdommen betyder lidelse for den syge, desperation for pårørende, som elsker ham, og anfægtelse for enhver, der forgæves prøver at hjælpe. Her gør det måske ikke den store forskel, om sygdommen forklares med mytologiske eller naturvidenskabelige begreber, det ubærlige er magtesløsheden. Jeg erkender – efter samvær med et menneske, som var ramt af psykisk sygdom – selv at have haft alt for travlt med gode råd og handlingsplaner; kunne åbenbart dårligt holde ud at være afmægtig. Der at spørge sig selv, om man har tro nok, kan formentlig kun føre til et negativt svar. Tro er imidlertid ikke en strategi eller en ydelse. Tro er ikke at have magt over sit eller andres liv, snarere omvendt: at være til stede med sin afmagt i Guds rum og dér at turde overgive sig. Den desperate far vil gøre alt for sin martrede søn og råber til Jesus: “Jeg tror, hjælp min vantro!” Vantroen bliver mødt af Guds kraft, og drengen oprejses. – Disciplene er frustrerede, fordi de ikke selv har magt over ondet. “Hvorfor kunne vi ikke?” Jesus svarer: “Den slags kan kun drives ud ved bøn.” Bøn er ikke magt, men den nøgne eksistens hos en magtesløs, der rækker ud efter Gud. Den bedende erfarer, at lige dér, hos Gud, er det godt nok at være afmægtig. – “I min magtesløshed åbenbarer Guds kraft sig helt”, som Paulus skrev.

Den originale maler og freskoprofessor Elof Risebye (1892-1961) er i denne sammenhæng værd at konsultere. Han var en martret sjæl, som oplevede både dyb sorg, ensomhed og svær psykisk sygdom. Han har i sine malerier skildret “sjælesyge” mere indsigtsfuldt end nogen anden dansk kunstner. Samtidig har Risebye formået at vise mødet mellem menneskelig afmagt og Guds kærlighed mere inderligt end andre, jeg kender til. Risebyes hovedværk er de arkaiserende, romansk-inspirerede freskomalerier fra 1920-21 i Sindal Bykirkes kor. Her har scenen, hvor Jesus møder den sjælesyge, en prominent placering på altervæggen. Foto: Claus Jensen – I Vejlby Kirke, Allingåbro, har Risebye med sine fresker på hvælvene fortolket Fadervor. Bønnen ´’Forlad os vor skyld‘ er særskilt fortolket i en senere tegning fra 1948, som vises her. Kunsten kan måske være en hjælp til at udholde at være i afmagten?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s