15. søn. e. trin – Se himlens fugle og markens liljer

Som ‘skabt i Guds billede’ er vi sproglige, kreative og virkelystne væsener, bevidste om os selv og hinanden og om fortid og fremtid. Godt sådan. Men dertil spiser vi af ‘kundskabens træ’ og overskrider vore grænser: Nu med individualismen som fortegn betyder det, at vi livsgrådigt jager ‘udødelighed’, anerkendelse og en – alligevel altid vigende – lykke. Vi vil skabe den mest fremragende version af os selv på egne betingelser, hver især ømme om vort navn. Den rastløse bevidsthed afsøger som en radar de mulige fremtidsscenarier og problemer, der truer vor sikkerhed og vore projekter. Det betyder bekymring, og bekymring er både en synd og syndens straf. Vær ikke bekymrede for jeres liv, siger Jesus nu i Bjergprædikenen. Han minder os om, at vi er og må forblive forankrede i det Gudgivne. Vi er skabt og behøver ikke skabe os (selv). Vi ellers så selvbevidst kommunikerende mennesker må vende 180 grader og lære af himlens fugle og markens liljer, som troligt med deres tilstedeværelse udfolder det dyrebare, gudsskabte liv, så det er til glæde. – Søren Kierkegaard skrev som bekendt i en opbyggelig tale i 1849 om at lære af fuglen og liljen, bl.a. om at lære tavshed: ”O, men at det dog måtte lykkes evangeliet ved hjælp af liljen og fuglen at gøre dig ganske tavs for Gud! At du i tavsheden måtte glemme dig selv, hvad du selv hedder, dit eget navn, det elendige navn, det ubetydelige navn, for i tavshed at bede til Gud: ”Helliget vorde dit navn!”

John Sparre Christensen (1921-2005) skabte 1981-83 sit trefløjede alterbillede til Langeslund kirke, Jammerbugt. Jesu Bjergprædiken ses som det centrale motiv: Foran bjerget, der i baggrunden stiger mod himlen, står den hvidklædte Kristus som en søjle mellem himmel og jord og underviser de siddende tilhørere. Med den ene hånd peger Kristus op på tre flyvende fugle, med den anden hånd ned på påskeliljer i græsset. De gule blomsterkroner lyser op i maleriets overvejende blå-grønne farveskala. Hele altertavlen ses nedenfor med ‘Skattens mønt’ mod nord og ‘Jesus gående på Genesaret Sø’ mod syd. Sparre Christensens hovedindsats lå netop i de religiøse billeder, og han skabte også et nadverbillede til altertavlen i Hasle Kirke, Aarhus. Stilen er moderne med klare flader og en skarpt skåret stilisering af figurerne, hvilket giver hans billeder en kølig renhed. Mange tak til fotograferne hhv. Niels Clemmensen og Claus Jensen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s