12. søn. e. trin – “Effatha” – det betyder “Luk dig op!”

Markus’ fortælling om Jesu møde med den døvstumme giver et billede af Jesus som helbreder og dertil som den empatiske pædagog, der indledningsvis taler et sansbart tegnsprog. Berøringen åbner en fælles forståelse. Beretningen har samtidig en omfattende almen symbolværdi som evangeliet om, at Gud selv åbner menneskers ører, hjerte og hele liv. Et åbent liv i tro er en nådegave, ikke en præstation. Der findes mange kirkeudsmykninger med det tema, at Kristus giver blinde synet, mens kun få kirkeudsmykninger beskriver hørelsens gave – selvom talrige prædikestole bærer lutherske skriftord om at høre Ordet. Dette forhold er vel ikke underligt i betragtning af, at lyset er billedkunstens medium og lyset (Lyset) kirkekunstens nøglemotiv. Lidt spøgefuldt pågår der en uafgjort diskussion mellem teologer og kirkekunstnere om Ordets hhv. Lysets forrang. Tænker jeg personligt efter, om min egen mest fundamentale erfaring er båret af ordet eller af lyset, kan jeg umuligt skille det ad: En tidlig erindring om en ny dags begyndelse rummer således et lydbillede af, at min mor træder ind i soveværelset med ordene: “God morgen, Gitte”, mens hun trækker gardinet til side, så lyset vælder ind. Dagen bliver mig givet gennem lys, ord og berøring.

For to år siden viste jeg her et af de få danske alterbilleder med titlen Effatha: Poul Steffensens (tidligere) alterbillede i Svostrup Kirke. Denne gang vælger jeg et moderne surreelt kunstværk: Foran Køge Bibliotek nogle få meter fra Køge Kirke står Jens-Flemming Sørensens smukke bronzeskulptur “Gennembrud” fra 1975. En granitsokkel bærer dette mangetydige billede af sprængningen af hårde, runde skaller, så et menneskeansigt dukker frem og møder livet. Værket kan associeres til en bristende blomsterknop, en revnende frugtskal, et æg der klækkes, en fødsel – eller en genfødsel. Jens-Flemming Sørensen (1933-2017) har prydet vidt forskellige offentlige rum med sine smukke, mangetydige skulpturer, der ofte lader det organiske brydes med det geometriske. En af hans næsten tilsvarende skulpturer kaldes “Universets fødsel”. Kunstneren har ikke leveret en eksplicit kristen fortolkning, men kan der gives en finere visuel skildring af Effatha-motivet? Et dyrebart menneskeliv kaldes frem af ensomhedens indespærring. Foto: Claus Jensen.