Lukasteksten, der ikke rigtig går op, handler om gæld eller skyld: Alle lignelsens personer står i gæld til “en rig mand”, en metafor for Gud som den instans, vi ikke kan bedrage, hvor gode vi end er til at bedrage os selv og andre. Den uærlige “forvalter” har svindlet med det, der var ham betroet. (Velkommen i klubben). Han afsløres som dybt forgældet, men navigerer fremdeles i egen interesse mellem andre gældsatte: Han nedskriver de medskyldiges gæld, mens chancen er der. Overraskelsen er, at Herren derpå fremhæver sin skyldige forvalter. Slår han en latter op i forhold til den betydning “den uærlige mammon” tillægges i menneskers verden? Fortællingen glider mellem eksistentiel gæld og økonomisk gæld. Den økonomiske gæld må menneskenes børn afhjælpe efter bedste evne, altså ikke mindst de andres gæld; den eksistentielle står vi tilbage med som vores absolutte mellemværende med livet, altså med Gud. – Om gælden til livet handler evangeliske tekster, der tilsiger, at Gud nådigt overkommer sine forvalteres eksistentielle gældsbreve.
I Torup Kirke, Vester Torup i Jammerbugt blev der i 1729, i Fr. 4.s tid, malet allegoriske billeder på pulpituret fra 1716. Det oplyses, at snedkeren er Jacob Lauridsøn, og at Jens Pedersen Toft fra Thorup har betalt stafferingen, men ikke hvem der har malet de emblematiske billeder, som formodentlig er malet efter andet pietistisk forlæg. Jeg viser her et let afkodeligt billedfelt med et overstreget gældsbevis og citat fra Koloss. 2,13-14: “Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset;” eller med Den Nye Aftales formulering: “Han slettede hele registret af sigtelser, der var rettet imod os. Han naglede dem til korset og bragte dem ud af verden.” Foto: Claus Jensen.
Birgitte Bech kirkekunst 