10. søn. e. trin. – At kende sin besøgelsestid

Lukasteksten er stemt i mol med sin optakt til nedbrydningen af jødedommens jordiske hjerte: Jerusalem, denne gamle, stolte, myteomspundne højby med Herodes’ pragttempel bag murkransen. “Du kendte ikke din besøgelsestid”, klagede Jesus, da han grædende drog ind i byen og jog de handlende ud af templet. –

Aktuelt må der også være anslag af undergangsbevidsthed i vores blik på nutidens byer, set i globale uligheders og klimakatastrofers perspektiv. Vi er denne sommer vidne til, at prestigefyldte og idylliske bydele brat skylles væk eller opsluges af skovbrande. I vores moderne overforbrugskultur med reklamebrølende byer har vi åbenlyst heller ikke kendt vores besøgelsestid. Vi ved nok, at vores priviligerede position er på lånt tid, ja så at sige på overbelånt tid, men vi fortrænger delvist denne viden i stadig higen efter kortsigtet komfort, magt, profit og vækst, vækst, vækst. Helst vil vi slå en tuskhandel af med livets grundvilkår, med skaberen og det skabte. – Hvem har myndighed til at gøre op med kræmmerånden? –

Evangelieteksten viser os denne søndag en grædende Jesus på dødsmarch i livets tjeneste. Han græder ikke over sig selv, men i medfølelse med byen og dens mennesker. Undtagelsesvis ser vi ham i voldsom vrede: Han fordriver fysisk kultens købmænd, for Guds nåde og livet selv kan ikke være andet end gratis. Men Jesus forlader vel at mærke hverken tempelpladsen eller byen. Hans nærvær er og bliver menneskers håb. Nu er Jerusalems gamle tempel forlængst borte, men med sine ord og nådestegn er Kristus til stede som vores helligdom. Vi indbydes stadig til at lytte efter livets egen stemme bag alle støjsendere. Lad os da finde vort “bedehus”!

Her vises Valdemar Foersom Hegndals udtryksfulde, moderne træskærerarbejde med Jesu uddrivelse af templets kræmmere og vekselerer som motiv. Relieffet er et af mange med forskellige gammel- og nytestamentlige motiver, der siden 1952 har prydet bænkegavlene i Sønder Vissing Kirke mellem Silkeborg og Horsens. Reliefferne fortjener hver især, at man dvæler ved dem. Valdemar Foersom Hegndal (1916-2002) var uddannet billedskærer og virkede som lærer på Kunstakademiet. Han er ophav til kunst i op imod en snes danske kirker, også vældige alterudsmykninger af stor skønhed og originalitet. Foto: Claus Jensen.