8. søn. e. trin. – De falske profeter

Bjergprædikenens advarsel mod “de falske profeter” med det fromme ydre og det aggressive indre er en tekst, der kan aktivere diverse fjendebilleder. Eksempelvis kan et billede tone frem af strenge patriarker, som med fundamentalistisk skråsikkerhed bruger skriftsteder som våbenarsenal imod menneskers frihed. Jesu ord lægger ikke op til definitioner af den rette lære og tale. Kriteriet er derimod så enkelt og omfattende som spørgsmålet om troens frugter: Hvem bærer “gode frugter”? Hvem fremmer livet ved at bringe hjælp, trøst og glæde i andre menneskers liv? Den sande profets egen menneskekærlighed viser hvordan. – Bærer mit eget liv gode frugter?

Det udvalgte kunstværk med titlen “Falske profeter” viser fjendebilledet i renkultur, skræmmende – og måske lidt komisk ? Her aftegner “de glubske ulve” sig manifest med bidske tandsæt i sorte munde, docerende gestik, den ene direkte med rovdyrsnude… Sådan kan kærlighedens fravær skildres. Det ekspressive og koloristiske billede er malet 2012 af Arne Haugen Sørensen og er set på kunstnerens eget smukke museum i Videbæk mellem Herning og Ringkøbing. Det skiller sig ud blandt kunstnerens mange ‘kirkeegnede’ værker, som fordyber sig i tydningen af Guds kærlighed. Foto: Claus Jensen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s