Evangelisten Lukas skåner ikke hjerteløse rige mennesker. Til skræk og advarsel for sådanne bringer han lignelsen om den fordømte rige og den fattige Lazarus, en lignelse der er så evangelieløs, at man spørger sig, om det er en original Jesushistorie. Men det giver mening, at Gud ikke er ligeglad med, hvordan vi behandler hinanden. Når et menneskes liv er lagt i min hånd, er det op til mig, netop mig, at tage vare på det, sagt med et tilnærmet Løgstrupcitat.
Lukasevangeliets lignelse handler om kløfter: For det første den kløft mellem rige og fattige, som skabes af den riges ligegyldighed. Det er den unødvendige kløft, som måske kun den fattige oplever. For det andet er der den kløft, den rige omsider opdager, når han ser sig selv som fordømt. Kaj Mogensen har i sin prædikensamling fortolket kløften som tidens faktor: Hvor meget man end ønsker det, kan man ikke vende tilbage til øjeblikket og gøre det ugjorte gjort eller det gjorte ugjort. Der er ingen vej tilbage. Pointen kan ingen være i tvivl om: Lazarus ligger derude nu!
En af Danmarks bedste billedskærere i nyere tid var “fløjte-Emil” fra Ryslinge. Han havde spillet på fløjte til fester og måtte så – uden større musikuddannelse – påtage sig et arbejdsliv langt at fungere som organist i valgmenighedskirken Nazarethkirken i Ryslinge. Musikken kan vi ikke få at høre, men vi kan se hans billedkunst. Emil Hansen skabte rammen til valgmenighedskirkens altertavle og andet uimodståeligt livligt inventar. I 1966 udskar han kirkens prædikestol med lignelsen om Det store gæstebud som hovedmotiv. I de smalle felter nederst på prædikestolen var der frirum for andre scener, og her møder vi Den rige mand og den fattige Lazarus, som vises her. Den velnærede, rige mand har dødningen til bords, men det har han endnu ikke opdaget. Den fattige Lazarus ligger på jorden bag en skraldespand med bidske hunde som eneste selskab. Nej, der er alligevel én til: En engel bøjer sig omsorgsfuldt ned over den arme. Lazarus’ lidelse er forbi. – Forbindelsen eller kontrasten til prædikestolens hovedmotiv Det store gæstebud er, at Gud sender bud efter staklerne. Guds festbord er dækket, og hans sal skal være fuld.
Foto: Claus Jensen.
Birgitte Bech kirkekunst 