Ingvar Cronhammar er berømmet for sine storladne installationer, hvoraf Elia i Herning vel er den mest kendte, desværre bl.a. for tragiske ulykker på stedet – naturligvis til meget stor sorg for også kunstneren.
Når der også på denne side skal siges farvel og mange tak til den originale kunstner, er det foranlediget af, at han også er kirkekunstner. Han lavede i 2018 “med ærefrygt og bæven” et meget lovende udkast til andagtsrum i Skejby Sygehus, men når altså desværre ikke at opleve færdiggørelsen, som er projekteret til 2022. Projektet er tre forbundne rum til fordybelse og tro i sygehusets Forumbygning i indgangspartiet: et kirkerum, et stillerum og et refleksionsrum. Kirkerummet er indrettet med alter og døbefont og smykket med kors. Det er tænkt til bøn og til hospitalspræstens gudstjenester. Stillerummet uden religiøs symbolik retter sig mod troende fra ikke-kirkelige kulturer. Her er der taget hensyn til parter, som ikke ønsker billeddannelser overhovedet. Refleksionsrummet er et tilbud til også ikketroende.
Hvad der forener de tre rum er vandkunst, idet mennesker har fælles erfaring af vandet som livgivende: I kirkerummet løber vand i kanaler langs væggene, og spejlinger heraf kastes ud i rummet (Se modelfoto). I det ikke-kirkelige andagtsrum løber et vandfald ned ad en ru væg. I refleksionsrummet løber vand ned fra loftet som en søjle og ender i et cirkulært bassin i gulvet.
Selv husker jeg med glæde Cronhammars installationer i Cisternerne ved Søndermarken, Frederiksberg, i 2015, hvor kombinationen af vandsøjler, lys og musik skabte en sjælden sakral stemthed. I Skejby er der tilsyneladende arbejdet videre med erfaringer derfra.
Æret være Ingvar Cronhammars minde!
Birgitte Bech kirkekunst 