2. pinsedag

Evangelieteksten til 2. pinsedag, Joh. 3,16-21 er kaldt “Den lille bibel”, ‘Guds telefonnummer’ og andre pædagogiske navne. Det har nok været det mest udenadlærte skriftsted på alverdens sprog. Teksten forklarer ikke det gådefulde forhold mellem Gud Fader og Gud Søn endsige mysteriet om Guds væsen; MEN den giver os, hvad vi behøver for ikke at gå fejl af Gud: “Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham”… “Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden“…

Kunstnerparret Paul Høm og Lisbeth Munch-Petersen løste i 1981 Struer Kirkes påtrængende udsmykningsopgave med to store, smukke glasmosaikruder. Her vises den ene rude: Kristus ses i højsædet i en farvestrålende, klar mandorla af lys. Ifølge sit væsen bringer lyset dommen med sig, for i lyset skelnes det gode fra det onde. Dette domsbillede er en fin nyfortolkning af den i middelalderen så udbredte Majestas Domini-scene, hvor Kristus traditionelt indtager sædet som tronende verdensdommer, omgivet af forbederne Maria og Johannes, engle samt apokalypsens fire levevæsener alias evangelistsymboler. Men her i Høms og Munch-Petersens fortolkning af domsmotivet sker det helt vidunderlige, at dommeren vender sig i sit dommersæde for at række armen frem og gribe et menneskebarn om hånden. Dommeren vil ikke fordømme, men frelse og bevare sit menneskebarn hos sig i det evige lys. Foto: Claus Jensen.

Den anden rude vises nedenfor. Den skildrer i varme farver Jesu liv fra Mariæ bebudelse.