5. sønd. eft. påske – ‘Bed, så jeres glæde kan være fuldkommen’

Jesu store afskedstale til disciplene afrundes i Joh. kap. 16 med omtalen af bøn som den fortsat åbne vej mellem disciplene og Jesus og Faderen, alle forbundet i kærlighed. Jesus har lært os Fadervor. Store løfter om bønhørelse knyttes til bøn i Jesu navn, ikke som en efterhængt magisk formel, men som en forankring i Jesu kærlighed. Jesus deler sit kærlighedsforhold til Gudfader med disciplene, og han deler det med os, som fortsat må leve og bede med den samme forankring i tillid til Guds kærlighed.

I kirkekunsten er der mange billeder af bøn, hvor langt de fleste viser Jesu egen bøn i det sjælelige drama i Gethsemane Have, og andre billeder viser bibelske personer i bøn til Jesus. En del malerier fra slutn. af 1800- og beg. af 1900-tallet viser den favnende Kristus, som samler bedende mennesker hos sig. Delvist naturalistiske danske kirkemalere fra Bloch, Jerndorff, Overgaard, Steffensen og Kragh til Anna E. Munck tog det skridt at bruge personer fra deres samtids menighed/lokalsamfund som modeller for bedende mennesker i deres alterbilleder. Disse aktualiserende skildringer af hengivne personer i Jesu favn kan siden komme til at virke både uaktuelle og ublufærdige med deres fysiske kombination af fordums ‘nabosøn og svigermor’ med den klassiske Jesusskikkelse.

Nutidig kirkekunst har af mange grunde svært ved at skildre troslivets eksemplariske praksis. Hellere i al fejlbarlighed koncentrere sig om et glimt af troens indhold.

Her vises et egenartet billede af bøn fra 1934, som er malet af professor Elof Risebye, der levede 1892-1961. I sin meget personlige kunst skabte Risebye meditative, ikon-agtige billeder af bøn. Her byggede han så at sige en bro mellem troens praksis og troens genstand ved en malerisk syntese af det bedende menneske og Kristusbilledet med et forbindende lysskær. Der er ikke tale om nogen helgengørelse af mennesket, men om en malerisk synliggørelse af den nåde fra Kristus, som oplyser den bedende oppefra eller indefra. Det viste maleri er i privateje.

Fra 1922 udsmykkede Elof Risebye Vejlby Kirke på Djursland med højtidsfulde fresker med Fadervor som motiv, hvor anonyme skikkelser bøjer hovederne let i bøn, måske under en engels beskyttelse. Her vises et udsnit. Foto: Claus Jensen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s