Bededag

Johannes Døber råber: “Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!”. Guds riges nærhed er en glædelig nyhed. Det er opløftende og opbyggeligt, at mennesker bliver indbudt til at åbne sig for det bedre liv og vende sig væk fra det, der ødelægger livet. Det er godt, at man kan vende om i erkendelse af, at den hidtidige kurs var gal. Det er godt en gang imellem at besinde sig på sin retning i tilværelsen og justere den. Johannes Døber råber fremdeles, at en omvendelse må bære frugt. Hvad ellers? At rette kursen op er ikke bare at vælge nye ord. “Bær da den frugt, som omvendelsen kræver”. Vore handlinger kan faktisk for andre mennesker gøre det mere eller mindre troværdigt, at Guds rige er nær. – Derpå følger Johannes Døber op på sin indbydelse med en svovlprædiken om dom og straf. Den er ikke rar at høre på, men strengt taget kan vi godt komme i tanker om situationer i verden, hvor vi vil finde hellig vrede velanbragt. Allerdybest set måske også i forhold til vore egne dårlige frugter. – Men det er ikke Johannes Døber, der får det sidste ord om, hvad Guds rige bringer. Døberen er forløberen, og andre evangelietekster handler om, at han peger hen på Kristus. Og Kristus har flere og nådigere billeder af Guds rige.

På Asminderød Kirkes kirkegård har fra 1992 stået en grov skulptur i granit og støbejern, som viser Erik Heides karske fortolkning af den strenge Johannes Døber. Døberen på kirkegården uden for kirken er forløberen, og inde i kirken er det oftest en anden, der får ordet, når evangeliet lyder, og mennesker modtager dåb og nadver til syndernes forladelse. Det foto, jeg (med tak) har fundet på nettet, har fået nogle kors med i baggrunden. Pårørende har gennem generationer sat kors på gravene i tillid til, at det er den nådige Gud, som får det sidste ord.

I mange middelalderlige kirker er der i apsis malet et billede af Kristus som verdenshersker, siddende på dommersædet, omgivet af evangelister og engle, i en såkaldt Deesis, dvs. en forbøns-gruppe, hvor de to mennesker, Johannes Døber og Maria, prøver at påvirke dommen. Johannes står på sydsiden, Maria på nordsiden. Døberen beder den høje dommer om retfærdighed, Maria om barmhjertighed. I nogle gotiske fremstillinger viser hun tilmed sit bryst frem for at minde Sønnen om, at han også har været et svagt menneskebarn, som var afhængigt af omsorg og overbærenhed. Vi er som bekendt ikke bundet til middelalderlige forestillinger, men jeg kan godt lide billedet af, at Johannes har begrænset taletid med sit kompromisløse krav om, at retfærdigheden sker fyldest. – Her vises Alsted Kirkes romanske Majestas Domini, som i sin oprindelse er fra o. 1150, fotograferet af Claus Jensen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s