3. sønd. e. påske – …men jeres sorg skal blive til glæde

Johannesteksten til 3. sønd. e. påske omspænder hele påsken. Teksten indgår i den meget lange talekomposition, som har skærtorsdags aftensmåltid som ramme. Her har Jesus talt alvorligt til disciplene om bl.a. Judas’ forræderi og Peters fornægtelse, – sådanne svigt og brud som bliver uudholdeligt definitive i en afskedssituation, der ikke levner tid til at ændre og udbedre noget. Tilbage står nu alene at forberede sig på Jesu forestående død og den ventende forladthed og sorg: “I skal græde og klage, men verden skal glæde sig”. Hvor smerteligt er det ikke at skilles fra den, man elsker, fra det meningsfulde liv, man gerne ville have levet, og fra den person, man selv burde have været. Alt er kaos, forladthed og selvforkastelse. – Men midt i den dybe krise åbner teksten allerede en sprække for trøsten: “I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.” De definitive brud er måske så alligevel ikke definitive, set i lyset af Guds nåde. Kristus kommer tilbage, og han kommer som forsoneren, der bygger bro over alt, hvad der skiller.

Nu besøger vi en af Danmarks mindste landsbykirker, Lodbjerg Kirke i Sydthy. Mit udvalgte kunstværk rummer både et ældre nadverbillede og et nutidigt bronzerelief. Nadveren, den lutherske kirkes foretrukne motiv i 16-1700-tallet, skyldes barokmaleren Jens Jensen Thrane d. æ. Hans maleri fra 1710 skildrer samværet mellem Jesus og disciplene med en alvorsfuld inderlighed, som kan bevæge os hen over århundreder. Alle blikke søger mod Jesu belyste ansigt og talende gestus.

Den meget værdsatte nutidskunstner Maja Lisa Engelhardt har i 2008 med respekt for kirkens gamle alterbillede skabt stærkt ny kunst på fløjene. I lukket stand viser altertavlen hendes fortolkning af den lukkede grav, hvor et mørkt stenmassiv tårner sig op (Se foto nedenfor). Ovenfor ser vi altertavlen i åben stand med to bronzerelieffer, som udgør hinandens spejling og modsætning med deres omvendte guldskin og mørkpatinering. Læser vi fra venstre til højre, følger vi påskens dynamiske drama. Midt på venstre fløj tegner sig en mørk aftegning, en skygge af Jesus i graven. Det er langfredags tragedie, der her finder udtryk. På højre fløj træder skikkelsen lysende frem. Her møder vi opstandelsens evangelium, som kirken endnu får lov at leve på. “En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig.” Foto: Claus Jensen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s