Påskedag – “Han er opstået”

Ingen ventede, at noget skulle ske; der kommer jo ingen nyheder fra en gravplads. Under voldens regime var håbet, ja al meningsfuld fremtid blevet dræbt og begravet sammen med Jesus. Kærligheden var brat blevet hjemløs. Kun den lille kærlighedsgerning stod tilbage: at drage omsorg for den afsjælede krop. Dette var kvindernes ærinde i de stille, tidlige morgentimer, hvor selv denne lille tjeneste måtte kræve mod. Og nu endnu en forskrækkelse: Graven var åbnet og den afdøde væk. En tom grav eller kiste bringer i sig selv ingen trøst, kun forvirring. End ikke englesyn og engletale vender nødvendigvis sorg til glæde, – måske snarere til frygt for at have mistet både sin elskede og sin forstand. Markus slutter da også denne beretning med at rapportere, at kvinderne flygtede og ikke sagde noget til nogen. – Men det under skete altså alligevel, at der opstod en kristen menighed funderet i troen på Kristi opstandelse. Paniske kvinder, opportunistiske fornægtere, forbenede tvivlere, venner der skjulte sig bag lukkede døre ‘af frygt for jøderne’, hele dette skuffede og afmægtige netværk skulle i de nærmeste dage erfare det Guds under, at frygten forsvandt. Ingen kilder fortæller om en organisk voksende indre overbevisning hos Jesu gamle venner, alle teksterne fortæller derimod om et dramatisk stemningsskift, skabt af et uventet møde med den levende Kristus selv. Troen og modet kom først ved dette møde ind til det ynkelige netværk, og alene derved blev det til en menighed af uforfærdede påskefortællere, som var drevet af glæde. Og så kunne kvinderne øjensynligt heller ikke tie længere med det englebudskab, der brændte dem i hjertet og på tungen: “Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.” – Vi har i dag et påskeevangelium at læse, fordi opstandelsesvisheden trods svære odds kom som et under fra himlen og drev frygten ud.

Den danske guldaldermaler C. W. Eckersberg (1783-1853) fornyede – nogle siger skabte – den danske malerkunst med sine omhyggelige modeliagttagelser og perspektivstudier til inspiration for en stor generation af elever. Han var ikke meget for at forsyne sine billeder med metafysiske træk, men måtte i flere altertavler nødvendigvis binde an med engle, her udført efter en navngiven model, der levede op til smukkeste klassiske ideal. Eckersberg har i øvrigt udført et forstudium uden engel, som befinder sig på Statens Museum for Kunst. Mere end en snes alterbilleder har Eckersberg forsynet danske kirker med – og dertil enkelte i Island og Norge, som efter mit skøn hører til hans bedste. Dagens evangelium om kvinderne og gravenglen har Eckersberg fortolket flere gange. Her vises hans alterbillede malet 1814 til Sem Kirke ved siden af Jarlsberg Gods i Tønsberg, Norge. – Så vidt jeg kan læse, måtte denne altertavle i 1956 dog vige pladsen for en altertavle fra 1600-tallet med andre billeder. – Eckersbergs maleri viser traditionen tro Golgata med tre tomme kors i baggrunden. I klippegrotten er glødende rødklædte Maria Magdalene længst fremme, bøjet i bøn, efter at hun har sat salvekrukken fra sig ved siden af kisten. Maria, Jakobs mor, og Salome er på vej ind i graven og ser ned eller frem for sig, mens de lytter til det budskab, der endnu lyder påskedag – og ved så mange kristne begravelser.