Glædelig Mariæ Bebudelse!

Den symbolistiske maler Harald Sloth-Møller (1864-1937) udtalte i tilbageblikket på sit livsværk, at han anså sit billede af Mariæ Bebudelse for det mest vellykkede. Måske er det hans billede fra o. 1929, som hænger i Herlufsholms Kirke. Eller måske er det dette enklere maleri fra 1926, som er i privateje ? Her ser vi Gabriel i yndefuld profil over et italiensk landskab med solbeskinnet kirketårn. Den unge, hvidklædte Maria har lukket øjnene, som traditionen byder, fordi bebudelsen er en indre begivenhed. Hun er gledet ned på knæ og har rakt hænderne rakt frem i en bedende, modtagende gestus. Og se, hvor jordbunden svulmer af friske forårsblomster: primula, liljer, krokus og konvaller. Her rører himlen ved jorden!

Nedenfor ses motivet i en senere version i en udskåret kunstrammes arkadebuer; – rammen symboliserer måske Det Ny Jerusalem. I denne fortolkning er Maria sortklædt og sårbar og holder sine hænder ind til brystet. Vi kan forestille os, at hun netop var på vej ud efter vand, og nu i befippelse har tabt sin lille kobberspand. Billedet er blevet flyttet fra Herlufsholms Kirkes dåbsværelse ind i kirkens søndre korsarm, forhåbentlig til glæde for mange.

Jeg tænker på de to fortolkninger som to trin i fortællingens forløb: Den sortklædte Maria viger ængsteligt lidt tilbage, den hvidklædte har sagt ja! “Se, jeg er Herrens tjenerinde”. Foto fra Herlufsholm: Claus Jensen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s