Godt mod ondt, Guds riges gode kræfter mod de livsødelæggende, det er fastetidens gennemgående tema, anskueliggjort i Jesu helbredelser og konfrontationer med dæmoniske besættelser af mange slags. I Luk 11 hører vi således om en stum person, som genvinder talens brug og dermed sin uvurderlige plads i det menneskelige samtalefællesskab. Hvad kan denne frisættelse være andet end en Guds gave? Alligevel mistænkeliggøres Jesu omsorgsfulde handling. Han udfordres af tilskuere, der opfatter gudsforholdet som et spørgsmål om rent og urent, ja som er besat af angsten for urenhed. Angst for urenhed kan blive til livsangst. Men Jesus omgås rene og urene, eller rettere: han gennemskuer, at mennesker ikke er rene, og at de som sådan netop har brug for hans hjælp til at leve deres uperfekte liv i tillid til Guds nåde… “hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer”.
Hvordan kan et kunstværk skildre Guds riges indbrud i en dæmoniseret verden? Vel ikke på anden måde end som et møde mellem lys og skygge. En af de stærkeste fortolkere af lysets styrke er den ekspressionistiske Olivia Holm-Møller, der levede 1875-1970 og udstilles på Holstebro Kunstmuseum. Hun gik sine egne veje i malerkunsten, hvor hun skildrede naturoplevelser og livserfaringer i et kosmisk perspektiv. Der er metafysiske kræfter på spil i hendes billeder, og hendes billedtitler røber inspiration fra myte- og bibelstof, som hun med baggrund i et grundtvigsk miljø var fortrolig med. Jeg viser her et af hendes metafysiske billeder fra 1933. “Mene mene” er titlen, der referer til den gådefulde skrift på babylonerkongens væg i Daniels bog. Titlen lægger nok ikke op til en særlig fordybelse i babylonernes historie, men til forståelsen af, at livet er gådefuldt og dybt, og livets Gud har et budskab til alle, der har øren at høre med. Ved Guds finger skrives en fortælling om, at Guds rige er kommet til os.
Birgitte Bech kirkekunst 