“Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter Gud”

Længsel kan være en fælles overskrift for de adskilte og indestængte liv, vi hver især lever i denne tid. Den gammeltestamentlige læsning til 2. søndag i fasten udtrykker længsel, set som menneskets dybeste og mest eksistentielle længsel efter kilden til liv. Længslen sammenlignes i Sl. 42 med den tørst, der får hjorten til at skrige ved det udtørrede vandløb. Mon man skal have færdedes i et ørkenland for at opfatte billedets dramatik som et spørgsmål om liv eller død?

Kirkekunstnere har ladet sig inspirere af det stærke motiv. Hjorten ved vandløbet har fornemme aner i byzantinske mosaikker i Italien, og i Danmark dukker den særligt op o. år 1900 – især i det grundtvigske miljø. Billedet er også en fortolkning af dåbens betydning. Her forkyndes evangeliet om Guds svar på tørsten. Ørkenland forvandles til et grønt og frodigt paradislandskab med livets træ. En af de herligste fremstillinger ses i Linnerup Kirke ved Tørring, hvor Johan Thomas Skovgaard, Joakim Skovgaards søn, i 1924 har udsmykket kirkens triumfvæg. Foto: Claus Jensen.