Matthæus fortæller, at Jesus ved dåben modtager Guds Ånd, og at Ånden derefter fører ham ud i det ensomme øde, hvor der gøres erfaringer med både engle og dæmoner. Derude i ingenmandsland melder fristende tanker og syner sig, – hvorfra? Kun i middelalderlig kunst er det så enkelt, at Djævelen let kan kendes på bukkehorn og omvendte fødder m.v. De tre djævelske fristelser om brød, dødsforagt og verdensherredømme er ikke grebet ud af luften; de er tvetydige og fristende netop ved at bringe det kald og den kraft i spil, som identificerer Jesus. Jævnfør evangeliets fortællinger om, at Jesus sidenhen på Guds ord skal mætte sultne skarer ud af næsten ingenting, at han skal danse med døden, og at herredømmet skal stå ham åbent. Vi forstår, at de svimlende muligheder må afvises som djævelske, når de motiveres af magtbegær og egeninteresse. Men de samme muligheder åbner sig som retmæssige og velsignende, når de er uselviske. Djævelen taber slaget hos ham, der siger: “Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.” ….”og se, der kom engle og sørgede for ham.”

I gangarealet i Dyssegårdskirken i Kbh. hænger denne fortællende triptykon med Jesu fristelse som motiv, malet af den alt for tidligt afdøde kunstner Mogens Hoff. Djævelen følger som en skygge tv. og th. og sendes bort i sit eget mørke i det midterste billede, hvor lysets menneske står tilbage med sejren i Guds navn. Med dramatiske farvekontraster fortæller maleren os om det sjælelige og åndelige drama.
Malerier af Mogens Hoff kan ses på Kursuscenter og Galleri Emmaus i Haslev, hvor hans Emmausbillede har en hædersplads.
Foto: Claus Jensen.