Da Jesus forlangte at blive døbt af omvendelsesprædikanten Johannes, blev dåben til noget andet og meget mere end et renselsesritual med vand. Det blev en kærlighedserklæring mellem himmel og jord. Himlene åbnede sig over Jesus, og Guds ånd dalede ned over ham. Han stod badet i lyset fra det høje og fik Guds egne ord for, at han var Guds elskede søn. Der må bruges store ord om denne begivenhed: Hermed var den lange kæde af dåbshandlinger begyndt, hvor Guds børn til alle tider og overalt på jorden indbydes til med ham at dele denne himmelske kærlighedserklæring. Åbenbaringen gentages, hver eneste gang vi holder dåb: Himlen åbner sig, Guds lys vælder ned over Guds store, lille skabning sammen med åndens nærvær og tilsagn: Du, lille menneske er meget mere end støv. Du er Guds elskede søn eller datter, i liv og død.
Dåben er et af de motiver, der oftest anskueliggøres i kirkekunsten. Vi ser Jesu dåb som selvstændigt motiv eller i større billedrækker om Jesu liv. Vi ser dåben afbildet på døbefonte, fontelukker, kalkmalerier, altertavler og prædikestole. Motivet lægger op til den kristne menigheds fortsatte dåbshandlinger, på linje med at billeder af den sidste nadver lægger op til menighedens fortsatte nadverfejring.
Også glasmosaikker viser Jesu dåb, allersmukkest når lyset på en klar dag vælder igennem glasset. Kirkekunstneren Peter Brandes har i 2015 helliget dåben en stor udsmykning på hele 7 ruder i Hvidbjerg Vesten Å Kirke i Thy. Lyset ude- og oppefra passerer det blå glas, fylder kirkerummet og strejfer kirkegængeren. Nogle af ruderne er dristige og viser dåben ikke blot som en ydre begivenhed, men som en inderlig, åndelig, ja mystisk begivenhed. Dåbens kærlighedserklæring mellem himmel og jord flytter grænser. Foto: Claus Jensen.
Birgitte Bech kirkekunst 