En virkeligere virkelighed
På et højt bjerg får tre disciple en mystisk oplevelse, som umiddelbart får deres trivielle, grumsede virkelighed til at falme: Jesus viser sig for dem klædt i rent lys, som inkarnationen af Guds Ånd. Hermed bliver religioners visdom fra loven (Moses) til profeterne (Elias) opløftet i en højere potens; alt står klart, alt er forklaret. Disciplenes længsel er naturligvis at dvæle netop der i fuldbyrdelsens øjeblik, men det er ikke målet: Det er kristendommens dynamiske pointe, at Guds Ånd ikke ‘bare’ fuldbyrdes i tidløs ekstase, men i virksom kærlighed i tiden. Enhver flygtig tid har uophørligt bud efter virksom kærlighed. Straks de fire kommer ned fra bjerget, møder de nogle desperate pårørende til en psykisk syg knægt, som utålmodigt kalder på handling. Disciples nyvundne klarhed må også være et hudløst klart blik for andres lidelse; – men det vender vi tilbage til i kirkens arbejdstid: trinitatistiden…
På triumfvæggen i Bjerreby Kirke på Tåsinge hænger et originalt keramisk relief med Forklarelsen som motiv – set fra et dybt ‘frøperspektiv’, som understreger hovedpersonens himmelske karakter. Formsproget er traditionsbundet, men kunstnerparret Tony og Jette Briffa skabte det så sent som i 2004. Tony Briffa (f. 1959) er altså gift med den danske keramiker (som er uddannet på Kertemindes Håndarbejdsskole), men han kommer fra Malta og dermed fra en religiøs verden, hvor Forklarelsens metamorfose har en forholdsvis stor plads i kirkekunsten. Parret har udnyttet keramikkens særlige muligheder i værket sådan, at disciplene er skildret i uglaseret, brændt ler, mens det guddommelige syn stråler i hvid og farvet blank glasur. Kontrasten mellem hverdag og åbenbaring er hermed pointeret. Foto: Claus Jensen.
I Danmark er der kun godt en snes kirker, hvor Forklarelsesmotivet spiller en fremtrædende rolle i udsmykningen, men mysteriet har fået opmærksomhed i den nyeste kunst, ikke mindst takket være Peter Brandes og Maja Lisa Engelhardts værker. Der gør sig sikkert også en indflydelse gældende fra den østkristne verden, hvor man ser på Metamorfosemotivet som ikonografens svendestykke. Nedenfor viser jeg et eksempel på en Metamorfose-ikon, der befinder sig i Moskva. Det er Theofan Greks ikon fra o. 1400. Her er historien fremstillet som en tegneserie med personernes vandring op og ned ad bjerget. Kristus ses i rent, “uskabt” lys, og bjerget fremtræder symbolsk som en aktør med betydningsladede farver, forsynet med både den mulige fortabelses sorte afgrunde og med håbefulde livstræer.
Birgitte Bech kirkekunst 