Nytår

Den ultrakorte Lukastekst beretter, at julens hovedperson otte dage gammel blev omskåret, og at han fik det navn, som var bestemt for ham, Jesus /Jhoshua, som på hebræisk betyder Gud frelser. Som historisk person er barnet indfældet i en kultur med love og traditioner, men som gudsbarn overskrider Jesus kulturernes grænser. Mennesker er hans anliggende, hinsides kulturelle barrierer. Evangeliet er universelt med potentiale til at frigøre mennesker fra lovreligiøse skel. At lovens herredømme er foreløbigt og ikke gælder i troens verden, udfoldes i helligdagens episteltekst fra Galaterbrevet. Her finder vi Paulus’ berømte spidsformulering om menneskers enhed: “I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand eller kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus”… Menneskehedens enhed og samhørighed i Jesu navn er således gudgiven, men samtidig en opgave, som vi er meget langt fra at have løftet.

Jeg vælger som fortolkning af enheden i Kristus en bronzeskulptur fra 2014, udført af Issa Kazah, som er opvokset og kunstuddannet og – så vidt jeg ved – stadig bor i Syrien. Den elegante skulptur er formet som en fisk, et af den tidlige kirkes Kristussymboler. Skulpturen hedder ‘Den sidste nadver’ og omfavner tolv skrøbelige personer, svarende til Jesu bordfæller ved påskemåltidet. Det tilføjer skulpturen et særligt betydningslag, at den er skabt af en kunstner fra et mishandlet Damaskus. Titlen ‘Den sidste nadver’ er som bekendt også titlen på Klaus Wivels bog fra 2013, hvor de kristne kirkers fortrængning fra især Mellemøsten er beskrevet. I en verden med mange former for forfølgelser af religiøse og etniske grupper viser statistikker nu, at kristne menigheder er de mest forfulgte. – Hvordan kan det engang blive til en erfaring, at vi alle er ét i Kristus?

Skulpturen er set på Galleri Emmaus i Haslev og i 2016 anskaffet til at pryde alterbordene i de moderne kirker i Hundige og Kokkedal.

Men nu tilbage til omskærelsen:

Der er gammel tradition for at tolke Jesu omskærelse som en prototype på den vold, han som voksen skal udstå: Allerede som spæd måtte han altså udgyde sit blod. Desuden vælges motivet som en analogi til barnedåben i den kristne kirke. I danske kirkeudsmykninger fra 15-1600-tallet er der en del relieffer med Jesu omskæring som motiv – sammen med de andre bibelske motiver fra Jesu barndom. Her viser jeg et detaljeret prædikestolsrelief fra 1667, udført til Hammer kirke ved Næstved af egnens berømteste billedskærer Abel Schrøder d. y. Den unge Abel blev født 1602, det år hvor hans far døde af pest. Han udviklede sit talent og videreførte værkstedet med sin mors, sin storebrors og svendenes hjælp og skabte gennem et langt arbejdsliv mesterværker til et halvt hundrede kirker, samtidig med at han i 42 år sikrede familien det daglige brød ved at arbejde som organist i Næstveds Sankt Mortens Kirke. Jeg har udvalgt dette eksempel fra Hammer Kirke på grund af den andagtsfulde grebethed, som står at læse i ansigterne på barnets familie. Kan de ikke minde om en højtidsstemt dansk dåbsfamilie? Foto: Claus Jensen.

GODT NYTÅR!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s