Stefans dag

…“og ret som midnatshanen gol/ blev Jakobs stjerne til en sol”… Hvad er det mon for et natligt hanegal, der optræder i Grundtvigs salme “Det kimer nu”? En legende fortæller, at Betlehemsstjernen julenat lyste så kraftigt, at hanen troede, det var solopgangen – og altså galede. En anden middelalderlig legende knytter hanegalet til Stefan, kong Herodes’ stalddreng. Da drengen var nede at vande kongens heste, opdagede han som den første Betlehemsstjernen og forstod, at det var tegn på Messias’ fødsel, verdens nye lys. Stefan fortalte om sit syn til kongen, der netop spiste stegt hane. Kongen affejede stalddrengens budskab med, at det var lige så usandsynligt, som at den stegte hane på bordet skulle begynde at tale. Og gæt hvad? Hanen galede med en julesalmes lyd. – Motivet er gengivet i enkelte romanske granitrelieffer, fx på Vor Frue Kirke i Aalborg. Men Stefan dukker måske også op i Betlehemsstalden. I italienske krybberumsbilleder fra før og omkring renæssancen ses ofte en ung hyrde pege op mod stjernen. Er det Stefan, der peger på sin ledestjerne? Motivet kom med guldaldermalere som J.L. Lund og Constantin Hansen fra Italien til Danmark.

Den pegende dreng figurerer som sagt hos Kunstakademiets professor (fra 1818) Johan Ludvig Lund, som var betaget af den tidlige italienske renæssances troskyldigt fromme ‘troens stil’. Lund malede i 1838 til Herstedøster Kirke denne altertavle, som er italiensk præget især i skildringen af den sarte og lysende rene Maria. Det metafysiske er til stede i de sarte glorier, som omgiver både mor og barn. Det poetiske julebillede har i sin midterakse flere symbolske lyskilder: Barnet selv med det snehvide klæde lyser op i billedets centrum, reflekteret hos Maria, morgendæmringen trækker løfterigt et rødligt strøg over horisonten, og stjernen skinner klart på den mørke himmel, udpeget af hyrde- eller stalddrengen.

Bibelen har i Apostlenes Gerninger helt andre historier at fortælle om Stefan. Han blev en værdsat diakon i den første menighed, hvor han både prædikede og udførte undere. Hans stærke Kristusbekendelse provokerede modstandere, så bl.a. Paulus, der på dette tidspunkt endnu ikke havde set lyset, bifaldt, at han led døden ved stening, formentlig o. år 35. Stefan æres midt i julefreden som kirkens første martyr, mens han efter Kristi forbillede bad for sine bødler. Hans græske navn betyder sejrskrans.

Det her viste foto er fundet i Nivaagaards smukke udgivelse ‘Troens stil i guldalderens kunst’.

J. L. Lunds alterbillede blev 1994 flyttet til kirkens tårnrum. I dag har kirken et moderniseret alterparti med Sven Havsteen-Mikkelsens smukke glasmosaik.